Bliv en del af et dynamisk og tværfagligt team på Blomstergården i Slagelse.Vi leder efter en engageret centersygeplejerske, som har lyst til en fast stilling i nattevagt, hvor der er mulighed for at arbejde på fuldtid, med arbejde i ulige uger 7/7.De Midlertidige pladser i Slagelse, er et moderne pleje- og rehabiliteringscenter med højt til loftet. Vi er 80 ansatte og 47 midlertidige pladser, hvoraf de 2 kommunale behandlingspladser i samarbejde med e-Hospitalet. Vi betragter os som et fælles hus, men du vil blive tilknyttet ét af 4 teams.
Drivkraften er værdigbaseret, og hovedformålet er de gode borgerforløb. Det tværfaglige samarbejde lykkes, når vi arbejder i et
opgavehierarki.
Vi har et stort flow af forskellige borgerforløb på de midlertidige pladser. Vi modtager borgere/patienter fra eget hjem eller regionen. De 47 pladser rummer forløb med demens/psykiatri, rehabilitering og neurorehabilitering, restitution samt basal palliation. Derudover har vi 6 neurologiske pladser i samarbejde med hjerneskadekoordinatorer på SuB og ST.
Hos os er du ikke alene! Bliv en del af et stærkt, interdisciplinært team, hvor monofagligheden værdsættes, og hvor vi arbejder sammen på tværs af fagligheder for at skabe de bedste borgerforløb sammen med borger og pårørende.
Vi vægter det tætte samarbejde højt med vores forløbskoordinator, udviklingssygeplejerske og centerkoordinator, som hjælper ind i arbejdsfællesskabet – i forhold til komplekse forløb, kompetenceudvikling og sikker drift.
Vi forventer naturligvis, at du har din faglighed på plads, og at værdighedspolitikken i Slagelse Kommune bliver en del af dit DNA. Det, du skal overveje, er, om du vil være med i en spændende udvikling, hvor opgaverne forandrer sig hurtigt, og hvor du i høj grad får medindflydelse på dit arbejde. I øjeblikket har vi et stort fokus på vores evne til mentalisering – det betyder at vi træner os i dagligdagen til at se os selv udefra og den anden indefra.
Vi sørger for, at du kommer godt fra start! Med vores strukturerede onboardingprogram og en personlig mentor i dine første 100 dage samt en buddyordning, bliver du klædt godt på til at lykkes i din nye rolle.
Vi tilbyder en veletableret personaleforening med gode tilbud som foredrag, feriehusudlejning, personlig udvikling og sociale aktiviteter.
Vi søger centersygeplejerske
- der interesserer sig for og med glæde ser mening i at arbejde med rehabiliteringsforløb
- bidrager som aktør til et udviklende tværfagligt samarbejde om kerneopgaven
- er kompetent i sin monofaglighed, herunder den grundlæggende sygepleje
- er tydelig i sit relationsarbejde og er nysgerrig på mentalisering
- er modig på individ, team- og organisationsniveau
Lønindplacering sker efter OE med DSR, samt anciennitet, og der er forhandlet lokalt funktionstillæg for den visiterende funktion.
Ønsker du mere information
om stillingen, eller har du lyst til at komme forbi til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte
- centersygeplejerske Nancy Vestergaard på telefon 30 52 39 81 eller
- plejecenterleder Bettina Hasselbalch Olsen på telefon 20 29 62 52
Tiltrædelse
- 1. september 2026 eller snarest
Ansøgningsfrist
21. juli 2026 kl. 8.00
Samtaler forventes afholdt løbende.