Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til HelhedsplejenVil du arbejde med helhedspleje, rehabilitering og mentalisering – og samtidig være en del af et team, hvor grin, faglighed og fællesskab går hånd i hånd?Vi søger
social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, der har lyst til at arbejde efter den nye ældrelov og være med til at skabe sammenhængende, meningsfulde og respektfulde forløb for vores borgere. Du bliver en del af et tværfagligt team med sygeplejersker og ergoterapeuter, hvor vi arbejder helhedsorienteret, rehabiliterende og en mentaliserende tilgang i mødet med borgerne.
Arbejdspladsen
I Helhedsplejen Slagelse prioriterer vi trivsel, ligeværdighed og arbejdsglæde. Vi har en åben og respektfuld kultur, hvor både ledelse og medarbejdere bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Vores arbejde tager udgangspunkt i Slagelse Kommunes værdier:
Modig – Tydelig – Kompetent – Med glædeDine opgaver
- Helhedsorienteret pleje og støtte i borgernes eget hjem.
- Rehabiliterende arbejde, hvor du understøtter borgerens egne ressourcer og mestring.
- Mentaliserende tilgang i hverdagen – du er nysgerrig på borgerens perspektiv og reaktioner.
- Tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og ergoterapeuter om borgerforløb.
- Observation, dokumentation og faglige vurderinger.
- Bidrage til et miljø, hvor borgerne oplever tryghed, respekt og kontinuitet.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der både har fagligheden i orden og hjertet med. En der
- er uddannet sundhedsfagligt
- arbejder rehabiliterende og ser muligheder frem for begrænsninger
- kan bruge mentalisering i praksis – både i mødet med borgere og kolleger
- trives i et tværfagligt samarbejde og er nysgerrig på andres fagligheder
- har humor, overskud og lyst til at skabe en god stemning
- kan grine over madpakken, vende verdenssituationen og tage en faglig drøftelse i samme åndedrag
- bidrager til et arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på helhedspleje
- et team, hvor humor, varme og kollegialt fællesskab er en del af DNA’et
- tæt samarbejde med sygeplejersker og ergoterapeuter
- mulighed for faglig udvikling inden for rehabilitering og mentalisering
- en kultur, hvor vi tager arbejdet alvorligt – men ikke os selv alt for alvorligt
Praktiske oplysninger
Stillingerne er på op til 37 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte
- områdeleder Charlotte Bach på telefon 51 63 64 00
Teamet ser frem til at modtage din ansøgning.