Myndighedsafdelingen i Sundhed og Ældre søger en visitator med kontorplacering på Smedegade 32A, 4200 Slagelse.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen, og stillingen er ledig pr. 1. maj 2026.
Myndighedsafdelingens visitatorgruppe er normeret med i alt 21 visitatorer fordelt i 2 grupper med henholdsvis 11 i Slagelse og 10 i Skælskør.
Derudover er der en fagspecialist, en forløbskoordinator, en demenskoordinator og administrativ medarbejder ansat i afdelingen.
Slagelse Kommune har fordelt visitatoropgaverne således
- et team på 3 visitatorer, der er tilknyttet borgere under 67 år
- et team på 2 visitatorer, der er tilknyttet borgere, der har valgt privat leverandør
- et team på 16 visitatorer, der er tilknyttet faste teams for borgere over 67 år, i tråd med intentionerne i ældreloven
Det betyder, at man hovedsageligt arbejder med enten i serviceloven eller med ældreloven.
Fælles for opgaverne er, at der skal udarbejdes en faglig vurdering og afgørelse på om borger er berettiget til
- personlig pleje og praktisk hjælp
- rehabilitering
- ophold i ældre- og plejeboliger
- træning
- aflastning i hjemmet eller midlertidigt aflastningsophold
- madservice, hjemmesygepleje samt diverse hjælpeordninger m.m.
- vurdering af muligheden for at få Flextrafik for hjemmeboende borgere, der er over 67 år
- tværfagligt samarbejde på tværs med andre samarbejdspartnere
En del af arbejdsopgaverne er den koordinerede indsats, der er i forbindelse med udskrivelser fra hospitalsindlæggelser. Herunder vurdering af, om borgeren skal på en midlertidig plads.
Individuelle og konkrete vurderinger foretages i borgerens hjem, hvorfor du skal have kørekort.
Visitationen har fokus på kvalitet, koordinering og sammenhæng i den enkelte borgers forløb. Vi vægter professionalisme og høj faglig kvalitet, borgerinddragelse og anerkendende kommunikation.
En del af arbejdet som visitator foregår i et tværfagligt samarbejde med det team, der løser opgaverne. Dvs. de faggrupper, der er inkluderet i teamet: områdeleder, planlægger, sosu-personale, sygeplejerske og rehabiliteringsterapeut.
Forventninger til dine faglige kompetencer
Du
- er uddannet sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut med minimum 3-5 års erfaring
- har en bred klinisk erfaring fra ældre- og handicapområdet, samt visitationserfaring og -uddannelse er en fordel
- har lyst til og flair for at have daglig kontakt med alle typer af borgere, til samarbejdspartnere, herunder kommunale og private leverandører, hjemmeplejepersonale, sagsbehandlere, samt tværsektorielt samarbejde med læger, sygehuse m.fl.
- kan arbejde i krydsfeltet mellem serviceloven, ældreloven, kommunens serviceniveau og den enkelte borgers behov
- er god til mundtlig og skriftlig formidling samt har evnen til at bevare overblikket ved prioritering og strukturering af myndighedsopgaverne. Du må gerne have erfaring med hjemmebesøg, sagsbehandling og dokumentation
- er udviklingsorienteret og omstillingsparat i forhold til nye metoder og lovændringer på området
- har relevant erfaring med daglig anvendelse af it og styresystemer; vi benytter Nexus
- har et godt humør og ikke mindst energi, lyst og evne til at arbejde tværfagligt i et dynamisk miljø med et til tider udfordrende, men godt arbejdsmiljø, hvor vi støtter op om hinanden samt giver faglig sparring
Forventninger til dine personlige kompetencer
Du
- kan arbejde selvstændigt med fokus på vidensdeling og sparring i teamet
- trives med din rolle som myndighedsperson
- er udadvendt og serviceminded og har lyst til at være en del af vores gode team
Vi tilbyder
En arbejdsplads i udvikling, hvor du sammen med engagerede og kompetente kolleger vil få mulighed for at præge dine arbejdsopgaver i et arbejdsmiljø, hvor stemningen er uhøjtidelig.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, og lønplacering sker efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om Ny Løn.
Der skal foreligge en straffeattest og gyldigt kørekort ved ansættelse til stillingen.
Slagelse Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist
Ansættelsessamtaler er planlagt til den 23. marts 2026.
Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte