Ergoterapeut til barselsvikariat indenfor neurologisk genoptræning
Brænder du for genoptræning, og trives du i en hverdag med mulighed for fokus på den enkelte borger, faglige udfordringer og samarbejde med engagerede kolleger? Så er det måske dig, vi står og mangler!Vi søger aktuelt en ergoterapeut til et barselsvikariat i vores træningsteam i Slagelse. Stillingen er primært indenfor det neurologiske område, hvor genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade er vores primære opgave. Som ergoterapeut på dette område kommer du til at arbejde med træning af arm/hånd-funktion, kognitiv træning og træning af ansigtet, herunder også dysfagi. Vi vil derfor vægte erfaring og interesse indenfor disse områder højt i vores søgen efter en ny kollega.
Du
- har en faglig baggrund som ergoterapeut og gerne erfaring med genoptræning indenfor det neurologiske område.
Du får ansvaret for individuelle genoptræningsforløb ofte i tæt samarbejde med en fysioterapeut, da de fleste af borgerne med erhvervet hjerneskade har behov for både ergo- og fysioterapi. Derudover bliver du også medansvarlig for de relevante hold, vi har indenfor området. Holdene varetages i samarbejde med en eller flere kolleger. Du skal være god til at skabe trygge rammer med fokus på den enkelte borger samt indgå i samarbejdet med de pårørende, som er vigtige i borgerens hverdag. - kan indgå i det tværfaglige samarbejde omkring borgerne
Du er sjældent den eneste medarbejder i Sundhed og Ældre, som borgeren har kontakt med, og det forventes derfor, at du bidrager ind i det tværfaglige samarbejde omkring borgeren. - kan arbejde selvstændigt
Du er selv ansvarlig for at planlægge din hverdag og foretage den faglige vurdering af borgerens behov for genoptræning. Det forventes derfor, at du kan arbejde selvstændigt og er god til at koordinere og prioritere dine opgaver på en hensigtsmæssig måde. - bidrager til fællesskabet
Det forventes, at du ved behov byder ind og bidrager til, at vi løfter vores opgaver i flok. Det handler både om de daglige opgaver, men også i forhold til udvikling. Du skal derfor også være fleksibel og åben overfor, at hverdagen kan byde på andre arbejdsområder, f.eks. i forbindelse med ferieperioder. Derudover vægter vi faglig sparring højt og forventer, at man byder ind uanset erfaringsniveau. - har erfaring med eller er nysgerrig på at arbejde med digitale løsninger
Digitale løsninger til at understøtte borgerne i deres genoptræningsforløb får løbende en større og væsentlig rolle i vores arbejde med borgerne. Vi forventer derfor, at du også vil gå nysgerrigt med ind i det arbejde.
Om os
Du bliver ansat i Sundhed og Træning, som er en afdeling på i alt 55 medarbejdere, primært fysio- og ergoterapeuter. I Sundhed og Træning varetager vi både den kommunale genoptræning efter indlæggelse på sygehuset samt rehabilitering af borgere i eget hjem. Vores genoptræningscentre er placeret i hhv. Slagelse og Korsør, og vores ergoterapeuter i rehabiliteringsteamet møder ind sammen med hjemmeplejen i små faste teams.
I Sundhed og Træning lægger vi vægt på, at alle har et godt og trygt arbejdsmiljø, samt at vores opgaver udføres med høj faglighed og med udgangspunkt i den enkelte borgers perspektiv og livssituation. Vi er meget optaget af, at vores arbejde skal bære frugt på lang sigt, og støtter derfor borgerne i hvordan de fastholder de opnåede funktioner efter endt forløb hos os. I den sammenhæng samarbejder vi derfor med en bred vifte af samarbejdspartnere for bedst muligt at støtte borgerne.
Vi vægter faglig udvikling højt for på den måde at udvikle de bedst mulige tilbud til vores borgere inden for de rammer, vi har til rådighed. Inden for flere specialeområder arbejder vi også med digitale velfærdsteknologiske løsninger enten som en del af eller som det primære indhold i vores tilbud.
Hvis ovenstående matcher dine kompetencer og ønsker om nye udfordringer, så send os din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer ugentligt.
Du ansættes som selvtilrettelæggende, og arbejdstiden ligger primært mellem kl. 8.00-16.00 mandag til fredag.
Ansættelsessted er Rosenkildevej 96F, 4200 Slagelse.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte
- virksomhedsleder for Sundhed & Træning Louise Overlade på telefon 61 61 09 02 / e-mail: louov@slagelse.dk
Tiltrædelse
- Forventet tiltrædelse 15. april 2026 – eller snarest derefter
Ansøgningsfrist
Send en motiveret ansøgning og dit CV, så den senest er os i hænde
- søndag den 22. marts 2026.
Samtalerne afholdes fredag den 27. marts 2026.
Ved alle ansættelser i Sundhed og Træning indhentes straffe- og børneattest.