Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Ergoterapeuter til rehabilitering i eget hjem

Ergoterapeuter til rehabilitering i eget hjem – bliv en del af et stærkt tværfagligt team i ældreplejen

Brænder du for at gøre en forskel i borgernes hverdag? Har du lyst til at arbejde med rehabilitering i borgerens eget hjem samt indgå i faste tværfaglige teams? Så er det dig, vi søger!

I Sundhed og Ældre er vi, i forbindelse med den nye Ældrelov, i gang med at implementere faste teams i ældreplejen. Det kalder bl.a. på at vi får ansat ergoterapeuter, som kan være med til at understøtte og udvikle den rehabiliterende tilgang i hele ældreplejen.

Vi søger derfor en ergoterapeut til at indgå i vores rehabiliteringsteam og dette spændende arbejde.

Du

  • Har en autorisation som ergoterapeut, og gerne erfaring med rehabilitering af borgere i eget hjem
    Vores ergoterapeuter bliver faglige nøglepersoner i de faste tværfaglige teams, særligt når det kommer til rehabilitering. Det er derfor vigtigt, at du hviler i din faglighed, og har god forståelse for hvordan man, via rehabilitering, hjælper borgerne til at genvinde tabte funktioner, og derved fremmer mestring af eget liv.
 
  • Har erfaring med at indgå i tværfagligt samarbejde omkring borgerne
    Du bliver en del af to faste tværfaglige teams sammen med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere samt visitation. I det vigtige fokus på rehabilitering, så forventes det også, at du i øvrigt bidrager ind i de tværfaglige drøftelser og samarbejdet med og omkring borgeren. Udover de faste teams, kan det f.eks. også være som sparringspartner med kollegaer fra hjælpemidler og genoptræning samt diætister.
     
  • Har erfaring med vurdering af dysfagi
    Du vil også blive tilknyttet et lokalt plejecenter, hvor en stor del af opgaven er vurderinger og vejledning vedrørende dysfagi. Ligeledes har du også her en vigtig rolle i at sætte fokus på rehabilitering og hvordan vi også på plejecentrene får bragt ældrereformen i spil
 
  • Kan arbejde selvstændigt
    Du har selv ansvar for at planlægge din hverdag og foretage den faglig vurdering af borgerens behov for rehabilitering. Det forventes derfor, at du kan arbejde selvstændigt og er god til at koordinere og prioritere dine opgaver på en hensigtsmæssig måde – også i en travl hverdag.
     
  • Bidrager til fællesskabet
    Det forventes at du byder ind og bidrager aktivt til den fælles opgaveløsning og udvikling af teamets praksis og trygge arbejdsmiljø. Vi er alle nye i at arbejde med faste teams, og vi ved at det kræver øvelse at blive gode til noget nyt. Det gælder både i de faste tværfaglige teams og i det monofaglige team af ergoterapeuter.

Om stillingen

Stillingen er en del af vores udekørende rehabiliteringsteam, som i dag består af 14 ergoterapeuter, 2 diætister, 2 træningsassistenter og 3 APV-konsulenter.  Dagligdagen vil i høj grad foregå i det tværfaglige samarbejde, og med mulighed for monofaglig sparring med kollegaer på samme lokation, samt med vores leder.

Om os

Rehabiliteringsteamet er organiseret i Sundhed og Træning, en afdeling som udover rehabiliteringsteamnet består af 2 genoptræningscentre placeret i henholdsvis Korsør og Slagelse. Vi er i alt ca. 50 medarbejdere i Sundhed og Træning.

I Sundhed og Træning lægger vi vægt på at alle har et godt og trygt arbejdsmiljø, samt at vores opgaver udføres med høj faglighed og med udgangspunkt i den enkelte borgers perspektiv og livssituation. Vi er meget optaget af at vores arbejde skal bære frugt på lang sigt, og støtter derfor borgerne i hvordan de fastholder de opnåede funktioner efter endt forløb hos os. I den sammenhæng, samarbejder vi derfor med en bred vifte af samarbejdspartnere for bedst muligt at støtte borgerne.

Vi vægter faglig udvikling højt, for på den måde at udvikle de bedst mulige tilbud til vores borgere indenfor de rammer vi har til rådighed. Vi arbejder også med digitale velfærdsteknologiske løsninger enten som en del af, eller som det primære indhold i vores tilbud og har bl.a. to træningsassistenter, som varetager digital træning af borgere i eget hjem.

Hvis ovenstående matcher dine kompetencer, interesser og ønsker for nye udfordringer, så send os din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Du ansættes som selvtilrettelæggende og arbejdstiden er primært i tidsrummet mellem kl. 7-16 mandag til fredag.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder for rehabilitering, Sanel Teljigovic, telefon 20 36 20 19/ e-mail: santel@slagelse.dk

Tiltrædelse

Forventet tiltrædelse 1. maj 2026.

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning og dit CV, så den senest er os i hænde senest
  • søndag den 22. marts 2026
     
Samtalerne afholdes tirsdag den 24. marts 2026.

Ved alle ansættelser i Sundhed og Træning indhentes straffe- og børneattest.