Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Inklusions- og Trivselsmedarbejder med stærk inkluderende tilgang til Vemmelev Skole

– 37 timer.

Tiltrædelse 1. april 2026.

Vemmelev Skole søger en engageret og relationsstærk inklusions- og trivselsmedarbejder, der brænder for at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn kan lykkes.

Stillingen omfatter 4.–5. klasse samt specialklasserækken, og du bliver en nøgleperson i udviklingen af inkluderende praksis på tværs af skolens afdelinger.

Dit arbejde med inkluderende praksis er at

  • understøtte inkluderende læringsmiljøer og udviklingen af mellemformer
  • bidrage til fleksible læringsmiljøer, så elever kan deltage meningsfuldt i fællesskabet
  • skabe stærke, anerkendende relationer til elever i både almen- og specialområdet
  • udvikle individuelle- og gruppeforløb med fokus på trivsel og klassefællesskaber
  • tilbyde faglig sparring til kolleger om inkluderende pædagogik
  • være tovholder på børnesager og sikre kvalificeret dokumentation
  • samarbejde tæt med PPR, socialområdet og forældre
  • arbejde systematisk med skolens fraværsindsats

Din profil

Du
  • er uddannet pædagog, lærer eller socialrådgiver med specialpædagogiske kompetencer
  • har erfaring med inkluderende pædagogik og praksisudvikling
  • er anerkendende, tydelig og struktureret i arbejdet
  • kan bevare overblikket og bidrage med humor, ro og faglighed

Om Vemmelev Skole

Vemmelev Skole er en velfungerende folkeskole med 513 elever, heraf ca. 40 i specialklasserækken. Vi er certificeret Idrætsskole, hvor bevægelse er en naturlig del af hverdagen som fundament for trivsel og læring.

Vi tilbyder
  • en skole, hvor trivsel, fællesskab og inklusion er kerneværdier
  • et engageret og tæt samarbejdende trivselsteam
  • en arbejdsplads med faglig udvikling og stærkt kollegialt fællesskab
  • fleksibel arbejdstid og gode transportmuligheder
  • løn efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist

  • 20. februar 2026 kl. 12.00

Samtaler afholdes tirsdag den 24. februar 2026.

Spørgsmål

kan rettes til
  • skoleleder Emil Krapper på telefon 24 90 88 54.