Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Sundhedsplejersker til Sundhedstjenesten

Sundhedstjenesten i Slagelse Kommune søger 2 nye sundhedsplejersker til vores dynamiske team.

Har du lyst til at arbejde som sundhedsplejerske i en kommune hvor tidlig indsats, forebyggelse og den gode start på livet står øverst på dagsordenen? På en arbejdsplads med masser af dynamik, fleksibilitet og engagement? Så er det lige dig vi søger som vores nye kollega!

De 2 faste stillinger er i udgangspunktet på 37 timer, men vi er åbne for dine ønsker til timetallet, hvis du er den rigtige ansøger.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. marts 2026. Hvis du af en årsag ikke kan starte 1.marts, er du alligevel velkommen til at søge.

Vores arbejdsopgaver

I Sundhedstjenesten varetager vi en lang række forskellige opgaver indenfor spæd- og småbørnssundhedspleje samt skolesundhedspleje, ligesom vi yder konsulentbistand til dagtilbud og skoler.

Vores tilbud omfatter blandt andet:
  • Graviditetsbesøg til førstegangsgravide.
  • Særlige graviditetsbesøg til sårbare familier.
  • Barselsbesøg på 4-5.-dagen.
  • Rejsehold i forhold til seksuel sundhed.
  • Sund Sammen- fællesfagligt blik på 3 ½ årige børn i samarbejde med dagtilbud.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. Børn-& Ungerådgiver og tilbyder Udvidet sundhedsplejebesøg, samt besøg af vores 3 uddannede småbørnskonsulenter.

For yderligere info, også om vores forskellige specialer, se: Sundhedstjenesten i Slagelses hjemmeside.

Dine kvalifikationer

Du er uddannet sundhedsplejerske, eller bliver færdiguddannet som sundhedsplejerske i år.

Sundhedstjenesten har en central rolle i det tværfaglige samarbejde på tværs af børne- og ungeområdet i kommunen. Derfor lægger vi vægt på, at du har erfaring med og lyst til at indgå i dette samarbejde, sammen med andre centrale aktører på området.

Vi er i Sundhedstjenesten optaget af projekter og tilbud internt og på tværs af kommunen, og derfor forventer vi, at du er fleksibel og stabil i forhold til varetagelse af Sundhedstjenestens kerneopgaver og tilbud. Vi forventer faglig optagethed og nysgerrighed på deltagelse i udvikling af børnefamiliers vilkår og sundhedsplejens aktiviteter i relations dannelse og tidlig indsats.

Vi tilbyder

  • Et individuelt tilpasset introduktionsforløb med tilknyttet mentor, hvor du tages godt i mod og inddrages i det store fællesskab.
  • En god blanding af både yngre og mere erfarne sundhedsplejersker med mange faglige og personlige kompetencer. Vi vægter at opgaver løses i fællesskab.
  • Vi er en positiv og imødekommende gruppe som alle vægter et godt arbejdsmiljø
  • Gode rammer for faglig udvikling, kollegial sparring og fast supervision ved ekstern supervisor.
  • Løbende kompetenceudvikling, deltagelse i temadage, Landskonference og relevante ERFA-grupper.
  • Vi anvender PUF, NBO, AIMS.
  • I 2024 har Sundhedstjenesten haft meget fokus på Digital sundhed og motorik. Alle sundhedsplejersker er uddannet motorikassistenter ved Vends.
  • I 2025 har vi bl.a. haft fokus på at kvalificerer vores sundhedssamtaler i 5. og 9. klasse, kvalificerer SSF samarbejdet (Sundhed-, Seksual- og Familiekundskab). Samskabelse og tværfaglige møder med skole og dagtilbud, samt Vold i nære relationer.

Om os i Sundhedstjenesten

Sundhedstjenesten er en decentral virksomhed under Center for Skole og Dagtilbud. Administration og ledelse har base i Slagelse. Alle sundhedsplejersker er tilknyttet et team med dagtilbud og skole. De 3 teams har adgang til administrative pladser og mødefaciliteter lokalt i kommunen.

Sundhedstjenesten består af 22 sundhedsplejersker, 1 administrativ medarbejder, 1 souschef samt 1 leder.

Løn og ansættelsesvilkår

Alle sundhedsplejersker arbejder som selvtilrettelæggende.

Som beskrevet tilbyder vi barselsbesøg til alle tidligt udskrevne familier. Du skal derfor forvente, at du skal deltage i enkelte lørdagsvagter/dækning af helligdage hen over året.

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst, vores forhåndsaftaler og principperne om Ny Løn.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • leder af Sundhedstjenesten Malene Seier Holm på telefon 51 53 95 01.
  • souschef Tina Bjerg Jørgensen på telefon 28 80 14 50.

Ansøgningen

Er du er interesseret i stillingen, så send os en motiveret ansøgning (max. en A4-side) og CV. Ansøgningen sendes elektronisk via Slagelse kommunes hjemmeside, skriv i søgefeltet Søg Job, eller via Jobnet.

Der skal foreligge en straffe- og børneattest ved alle ansættelser i Sundhedstjenesten.

Ansøgningsfrist

  • søndag den 25. januar 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler på Willemoesvej 2 C, 4200 Slagelse, onsdag den 28. januar 2026.