Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Økonomimedarbejder til Slagelse Brand og Redning

Specialist

Er du skarp til økonomi og administration – og har du lyst til at gøre en forskel?

Vi søger en erfaren og engageret medarbejder til en spændende og udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at præge både din egen og andres arbejdsdag. Hos os vil du blive en central del af et stærkt team i et dynamisk og professionelt arbejdsmiljø, og du vil få ansvar for Slagelse Brand og Rednings økonomistyring, samt administrative processer.

Slagelse Brand og Redning varetager beredskabsopgaver i både Slagelse og Sorø Kommuner, samt Storebæltsforbindelsen og har Rednings- og Sikkerhedscenter (RESC) som udbyder kurser indenfor brand, højderedning, førstehjælp m.m.

Dine primære opgaver vil inkludere

  • økonomistyring og opfølgning i en politisk styret organisation
  • arbejde med opgaver relateret til overenskomster, løn og personaleforhold
  • GDPR og databeskyttelse generelt
  • favne en bred vifte af økonomiske opgaver
  • analysering af data og processer for at sikre effektivitet og kvalitet
  • bidrage til udviklingen af administrative og økonomiske processer i organisationen

Vi søger en person, der

  • er analytisk og trives med tal og økonomistyring
  • har erfaring med økonomisystemer – gerne KMD Opus og SAP
  • er rutineret Excel-bruger og kan benytte andre IT-systemer i almindelighed
  • er vant til at arbejde med overenskomster, løn og administrative processer
  • kommunikerer klart og tydeligt på både skrift og tale, internt såvel som eksternt
  • er vant til at arbejde i et åbent kontor med daglig kontakt til mange forskellige mennesker
  • er stabil, pålidelig og proaktiv i opgaveløsning

Vi tilbyder

  • et job hvor opgaverne er både udfordrende og afvekslende
  • gode muligheder for selvstændigt at planlægge din arbejdsdag og prioritere dine opgaver
  • samarbejde med selvstændige og kompetente kollegaer i et engageret team og netværk af samarbejdspartnere
  • et arbejdsfællesskab med en afslappet atmosfære, hvor humor og samarbejde spiller en vigtig rolle samtidig, tilbyder vi kantineordning og adgang til vores motionscenter
  • løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK

Er du parat til at påtage dig ansvar og bidrage i et miljø, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling? Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
  • Beredskabschef Michael Djervad, som kan kontaktes på telefon 58 57 97 03 eller på e-mail: midje@slagelse.dk

Ansøgningsfrist

  • 18. september 2025, kl. 23:59

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 26. september 2025

Der skal foreligge straffeattest ved ansættelse i Slagelse Kommune.

Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.