Hashøjskolen søger en pædagog i et barselsvikariat - 32 timer/ugenEr du optaget af at skabe stærke børnefællesskaber, og er du drevet af at få alle børn til at trives og til at udvikle sig? Så er det måske dig vi søger som ny kollega.
Vi søger lige nu det bedste match til vores kollegafælleskab i SFO’en og på skolen.
Vi har en tidsbegrænset stilling i et barselsvikariat med start 1. august eller snarest derefter. Vores åbningstider er 6-17, så din arbejdstid planlægges indenfor dette tidsrum. Stillingen indebærer både SFO-tid og en skoleopgave sammen med et klasseteam i indskolingen.
Vi søger en pædagog, der
- er god til relationer og kan samle børnene omkring sig
- er tryghedsskabende, kreativ, nysgerrig og omsorgsfuld og husker at have børnenes perspektiv med i overvejelserne
- mener at det tværfaglige samarbejde vægter højt for bedst at kunne understøtte børnenes udvikling og trivsel
- kan planlægge og udføre daglige forløb og aktiviteter med børnene
- kan holde fokus på kerneopgaven
- kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
- er fleksibel og omstillingsparat
Det er vigtigt for os at du er interesseret i hvad der optager børnene og vil være med til at fremme deres trivsel, læring og udvikling.
Kort om Hashøjskolen og SFO Livlig
Hashøjskolen ligger i et naturskønt område, med gode faciliteter og plads udendørs. Vi er 160 børn fra 0.-6. klasse og ca 20 medarbejdere i skole og SFO. På matriklen, som samlet kaldes Livshuset, har vi også en børnehave og en vuggestue, som vi hver morgen har fælles morgensang med.
De fleste medarbejdere i SFO Livlig er klassepædagoger i indskolingen og samarbejder med lærerne om at bygge bro mellem børnenes skoleliv og fritidsliv.
Hashøjskolen og SFO Livlig praktiserer lokalefællesskab, hvor vi benytter hinandens lokaler samt deler legeplads og det naturskønne omkringliggende område.
I vores SFO har vi børnenes fritidsliv og deltagelsesmuligheder på sinde. Legen, såvel den frie som den strukturerede, mener vi er med til at fremme børns personlige og sociale udvikling.
Ønsker du at høre mere
om stillingen eller komme på besøg, er du velkommen til at kontakte
- afdelingsleder Mille Walsh på telefon 21 47 72 22 eller
- skoleleder Trine Nissen på telefon 21 67 01 31
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat 1. august 2025, eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist
Ansættelsessamtaler afholdes den 25. juni fra kl. 11.00. En eventuel 2. samtale afholdes fredag den 27. juni 2025 (tidspunkt efter aftale).