Er du struktureret og udviklingsorienteret - så er du måske vores nye afdelingsleder?
Slagelse Bibliotekerne står midt i en spændende udvikling, hvor biblioteker og kultur kommer til at få en bredere og sammenhængende rolle i kommunen. Vi mangler en tydelig og nærværende afdelingsleder, der både har struktur og overblik, men som også kan inspirere, lede, sætte retning og få idéerne til at flyve i samarbejde med medarbejdere, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Du skal som afdelingsleder være med til at sætte retningen for bibliotekernes opgaveløsning anno 2025 med fokus på udvikling af kerneopgaven i samarbejde med den øvrige ledelse, afdelingens koordinatorer og medarbejdere. Du bliver en del af et velfungerende ledelsesteam og skal sammen med afdelingens koordinatorer og medarbejdere sikre, at vi løfter og udvikler kerneopgaven – med borgeren i centrum. Lyder det som noget for dig, så læs endelig videre.
Slagelse Bibliotekerne driver bibliotek i Korsør, Skælskør og Slagelse, og der er en forventning til synlig og nærværende ledelse på matriklerne. Bibliotekets struktur består af tre teams: Børn og Familier, Unge og Voksne samt Samling og Information, mens team kommunikation er en tværgående enhed. Derudover er der tilknyttet bogopsættere og biblioteksværter, som hører under afdelingslederen.
Du får personaleansvar for 24 dygtige medarbejdere samt fagligt ansvar for udviklingen af biblioteket. Du får også personaleansvar for bogopsættere og biblioteksværter. I rollen som personaleleder er du tydelig, men også åben for nye perspektiver og potentialer, og du indgår i en positiv og konstruktiv dialog.
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice
I Slagelse Kommune står vores fælles kernefortælling:
Storebæltsforbindelse – Til det gode liv, helt centralt. Vi ønsker at gøre en forskel sammen og vise – lokalt og nationalt – hvordan vores kommune er det unikke sted for det gode liv. Slagelse Kommune har høje ambitioner på kulturområdet, og her spiller Center for Kultur, Fritid og Borgerservice en central rolle.
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice fremstår i sin helhed velfungerende med en stærk bevidsthed om vores mangfoldige opgaveløsning og brede berøringsflade med borgere og turister i kommunen og heri en bevidsthed om vores særlige forpligtigelse til service og sammenhæng for borgerne.
Centret består af områderne
- Biblioteker
- Kulturhus, Lokalarkiver og Stadsarkiv
- Kultur
- Borgerservice og Slagelse Kommunes hovedomstilling
- Fritid
- Turisme og bosætning
Vi arbejder derfor sammen om at understøtte og skabe rammer, indsatser og service, der bidrager til udvikling og bevægelse i og mod aktive, bevægende, udviklende og identitetsskabende fællesskaber.
Ledelse, ledelsesopgaver og ansvar
Slagelse Kommunes ledelsesgrundlag er rammen for den fælles ledelsespraksis i kommunen, der danner fundament for ledelse og ledelsessamarbejde på tværs af organisationen, og som du naturligt bliver en del af.
Ledelsesgrundlaget skal forbinde vores ledelsespraksis og samarbejde med konkrete handlinger og adfærd, der forstærker kerneopgaven og vores strategiske mål. Ledelsesgrundlaget skaber sammenhæng i den ledelsespraksis, som medarbejdere kan forvente at møde på vores arbejdspladser.
Vi stræber efter at være relevante for flest mulige borgere, sætte demokrati på dagsordenen, fremme læselyst og -glæde, være kompetente bidragsydere i den digitale transformation i forbindelse med inddragelse og brug af kunstig intelligens, kildekritik m.m.
Bibliotekerne spiller en central rolle i den tværgående udvikling på tværs i kommunen fx Slagelse som uddannelsesby, tværgående kulturtilbud, projekter med mere, som også bliver en del af opgaverne.
Kan du nikke til nedenstående, så er det måske dig, vi mangler?
- Har erfaring med personaleledelse
- Har erfaring fra folkebibliotekerne
- Har en relevant og teoretisk uddannelsesbaggrund
- Er struktureret, har overblik, strategisk flair der skaber synlige resultater
- Har et hjerte der brænder for kultur, fællesskaber og formidling
- Har en anerkendende tilgang og grundlæggende tillid til, at folk yder deres bedste under de givne rammer
- Er udviklings- og projektorienteret og kender bibliotekernes helt særlige styrke i den sammenhæng
- tydelig i din kommunikation og lægger vægt på ordentlighed i din ledelse
- Kan arbejde databaseret og inddrage viden, når det styrker beslutninger
- Har indsigt og forståelse for offentlige organisationer, herunder drift, økonomi og samarbejde med politisk ledelse
- Har god økonomisk forståelse og godt overblik
- Er holdspiller og tror på at vi er bedst sammen, når vi forbinder os til hinanden og fremmer gode, fælles løsninger
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Det er en forudsætning, at der kan indhentes godkendt straffeattest og tilfredsstillende reference forud for ansættelsen. Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt, senest d. 1. august 2025.
Der stilles krav om gyldigt kørekort til almindelig personbil.
Slagelse kommune er en røg- og nikotinfri arbejdsplads.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til
at kontakte
- Leder af Kultur, Biblioteker og Borgerservice Sanne Kjerstein Madsen på mail susma@slagelse.dk eller telefon 61 15 41 74
Frist
Kandidater, der inviteres til samtale, kan forvente en invitation d. 2. juni 2025.
Første samtale er d. 4. juni 2025. Anden samtale er d. 12. juni 2025, hvor der dels indgår en test dels en case.
Send din ansøgning online ved at klikke på "Ansøg" nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis.