Brænder du for at arbejde med rekruttering og trives du med en stor daglig kontaktflade med virksomheder, kandidater og kolleger? Har du en relevant baggrund, hvor du har god succesrate med match mellem virksomheder og kandidater? Så er du måske vores kommende kollega!
Hvem er vi?
Rekrutteringsindsatsen er forankret i Job og Virksomhed, som består af 39 kompetente og engagerede kolleger, med meget forskellige fagprofiler og kompetencer. Vi er en afdeling, der bidrager til et velfungerende arbejdsmarked via stort fokus på virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, matching mellem virksomheder og ledige kandidater, samt sparring om deres vej til job.
Du bliver en del af vores fagligt stærke rekrutteringsteam på fire, hvis primære opgave er at skabe gode match mellem virksomheder og ledige kandidater.
Vi prioriterer et udviklende og dynamisk arbejdsmiljø med gode kolleger, travlhed, humor, masser af udfordringer og engagement.
Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi har fokus på nye måder at samarbejde på, både i og uden for afdelingen. I 2025/2026 venter implementering af ny virksomhedsstrategi for beskæftigelsesområdet, som skal spille sammen med Slagelse Kommunes Erhvervsstrategi, hvor der blandt andet arbejdes med at skabe en ny fælles servicekultur på tværs af kommunen.
Dine arbejdsopgaver
- Rekruttering, herunder samarbejde og kontakt til virksomheder om formidling af arbejdskraft til ordinære job og fleksjob.
- Screening af kandidaters CV og telefonisk kontakt, der medfører det rette match mellem virksomhed og kandidat.
- Sparring af ansøgninger og CV til ledige kandidater.
- Vejledning omkring vores aktuelle jobåbninger.
- Tovholder og deltagelse i rekrutteringsevents for virksomheder og kandidater.
- Tæt tværfagligt samarbejde med jobcenterets øvrige afdelinger om det gode match.
- Medvirke til at udvikle rekrutteringsprocesser, der er tilpasset arbejdsmarkedets behov.
- Samarbejde med jobcentre i andre kommuner om formidling af arbejdskraft til virksomheder på tværs af kommunegrænser.
Din profil
Du
- har erfaring med rekruttering samt erfaring/kendskab til beskæftigelsesområdet
- trives med driftsopgaver, har gode administrative evner og følger dine opgaver til dørs
- er god til at skabe relationer til virksomhederne og forstår at afdække og imødekomme deres behov
- har øje for det gode match, mellem virksomhed og kandidat
- er idérig og en stærk kommunikator som trives med at formidle foran forsamlinger
- er fortrolig med IT og gerne erfaring/kendskab til Fasit
- har datadisciplin samt en naturlig nysgerrighed på systemer og optimering af arbejdsprocesser
- er teamplayer og tager del i de fælles driftsopgaver, men kan også arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver
Vi tilbyder
- gode muligheder for indflydelse på egne opgaver, samt faglig og personlig sparring
- et samarbejdsmiljø, hvor vi ser forskelligheder og mangfoldighed som en styrke
- et grundigt introduktionsforløb
- flexordning
- frugt og lækker kantineordning
- mulighed for hjemmearbejde, under hensyn til driften i teamet
Løn og ansættelsesvilkår
Fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.
Arbejdsstedet er Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration – Jobcenter Slagelse, Kalundborgvej 59a, 4200 Slagelse.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til ”Overenskomst for kontor og IT-personale mellem KL og HK kommunal”. Lønnen fastsættes i henhold til §4 stk. 4. Indplacering sker efter princippet om lokal løndannelse.
Ved ansættelse i Slagelse Kommune vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver, og ved ansættelsen skal der fremvises straffeattest.
Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil og kan opretholde dette gennem ansættelsen, samt mulighed for at stille bil til rådighed.
Slagelse Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag, herunder CV samt dokumentation for din uddannelsesbaggrund senest
- den 20. maj 2025 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. maj 2025.
Der vil indgå case i forbindelse med jobsamtalen.
Jobcenter Slagelse ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion, eller etnisk tilhørsforhold, til at søge jobbet.
Flere oplysninger
Vil du høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte
- Afdelingsleder for Job og Virksomhed, Mille Hansen på telefon 24 94 56 47
- Rekrutteringskonsulent, Sandra Rosenmeier på telefon 23 35 96 57
Vi glæder os til at høre fra dig!