Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Souschef til Børnehuset Marievang pr. 1. september 2025

Børnehuset Marievang søger en ny souschef pr. 1. september 2025 da vores tidligere souschef efter mange år i Børnehuset Marievang har valgt at bosætte sig i København.

Vi er en selvejende integreret 0-6 års institution, beliggende i Slagelse Vestby. Vi er delt i to huse, med tre vuggestuegrupper i det ene hus og tre børnehavegrupper i det andet.

Børnehuset Marievang er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, med et anerkendende og positivt børnesyn. Vi har fokus på de små udviklende øjeblikke, og på at følge barnets perspektiv. Vores pædagogiske planlægning tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, hvor barnet får lov til at lære og udvikle sig i eget tempo.

Vi søger en souschef, der formår at skabe rammer for, og understøtte medarbejderne i ovenstående. Som souschef hos os, har du en del timer med administrativt arbejde, som en fast del af ledelsesteamet. Samtidig skal du kunne indgå i det pædagogiske arbejde på stuerne, når der er behov for dette.

Vi søger desuden dig der

  • kan arbejde struktureret og skabe overblik over både administrative og pædagogiske opgaver.
  • er stærk i udførelsen af administrative opgaver og har flair for vagtplanlægning, ferieplanlægning, implementering af årsnorm mm.
  • er god til at formulere sig på skrift (b.la. referater, handleplaner m.m.)
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde.
  • er fagligt pædagogisk velfunderet, og kan gå forrest og tage ansvar for den pædagogiske praksis, implementering af nye tiltag og være en god sparringspartner.
  • har erfaring med ledelse eller kunne tænke dig at få det og som er tydelig i din kommunikation
  • en der kan lede og tage ansvar, og som kan rumme og have forståelse for både medarbejdere og forældre.
  • er omstillingsparat og kan navigere i at være både en del af ledelsen og pædagogisk medarbejder ved behov, både i vuggestuen og i børnehaven.
  • er handlekraftig og tør sætte sig selv i spil, og trives med at have mange opgaver på samme tid.

Vi forventer at du er uddannet pædagog, og at du kommer at besøger os og hører mere om vores hus og stillingen som souschef, inden udløb af ansøgningsfrist.

For yderligere oplysninger

Kontakt
  • Linda (leder) på telefon 29 13 45 80 eller
  • Maja (TR) eller Mette (AMR) på telefon 29 13 45 85

Stillingen er på 37 timer og løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 

  • 2. juni 2025 kl.12.00. 

Vi afholder løbende 1.samtale og 2. samtale afholdes i uge 26.