Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Borgerservicemedarbejder

Slagelse Biblioteker og Borgerservice søger to kompetente borgerservicemedarbejdere


Vi søger nye kollegaer, som har erfaring og brænder for at yde god service – både i den personlige borgerbetjening og til telefonen. Bemærk, at Borgerservice ikke varetager opgaver inden for ydelsesområdet.

Om jobbet

I Borgerservice betjener vi borgere i vores afdelinger i Slagelse, Korsør og Skælskør – samt i receptionen på Slagelse Rådhus. Du skal derfor være indstillet på at arbejde på tværs af disse lokationer og have telefonvagter i Slagelse Kommunes hovedomstilling.

Arbejdet består både af ekspedition i front, telefonbetjening og administrative opgaver i baglandet. Du vil indgå i et fast vagtskema, som tilpasses ved ferie, sygdom m.m.

Opgaver i front og bagland

Du skal være med til at betjene borgere inden for en bred vifte af områder, herunder:
  • Folkeregister
  • Pas og kørekort
  • MitID
  • Beboerindskudslån
  • Vejledning i digitale selvbetjeningsløsninger.
Eksempler på baglandsopgaver:
  • Vielser
  • Sygesikring
  • Befordring til speciallægekørsel
  • Udbetalinger i forbindelse med sygesikring gruppe 2
  • GDPR-opgaver.

Vi forestiller os, at du…

  • er kontoruddannet
  • har erfaring med relevante it-systemer, fx E-Doc, sygesikring og MitID
  • er glad, positiv og samarbejdsorienteret
  • er serviceminded og trives med tæt borgerkontakt
  • er fleksibel, initiativrig og trives med varierede opgaver
  • er en god kollega, der bidrager positivt til fællesskabet og tager ansvar for oplæring af nye medarbejdere.

Vi forventer, at du kan…

  • servicere borgere i Slagelse, Korsør og Skælskør
  • indgå i telefonbetjeningen i kommunens hovedomstilling
  • arbejde struktureret – både i front, telefon og bagland
  • tage vagter i hele åbningstiden (for nuværende indtil kl. 17 på hverdage og kl. 13 om fredagen). Der vil desuden være lørdagsvagter ca. hver 6. uge.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 30–32 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. juli 2025 – eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes referencer, og der skal fremvises straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at begge dele er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte 
  • afdelingsleder af Borgerservice og Omstillingen, Janni Rasmussen, på mail: jaras@slagelse.dk

Ansøgningsfrist

  • Søndag den 4. maj 2025
Ansøgninger modtages kun via Slagelse Kommunes jobportal

Ansættelsessamtaler

Forventes afholdt 15. maj 2025
Tiltrædelse ønskes snarest muligt og senest 1. juli 2025