Vi søger en uddannet lærer på fuld tid fra 1. januar 2025. Du vil primært komme til at undervise på mellemtrinnet i fagene dansk, tysk, engelsk og billedkunst samt varetage klasselærerfunktion.
Du vil blive tilknyttet et årgangsteam, som består af erfarne og dygtige teamkolleger. Vi sætter pris på et tæt teamsamarbejde, hvor der ugentligt er skemalagt forberedelses- og teammøder.
Vi kan tilbyde
- en velfungerende skole, hvor der både er plads til den nyuddannede og erfarne lærer
- en skole med et godt kollegialt fællesskab
- uddannelse i linjefaget tysk eller H/D
- mentorordning for alle nyansatte
- mulighed for flextid
- mulighed for tilkøb af frokost i vores skolebod.
Vi ønsker en kollega, der
- er uddannet lærer med linjefag dansk, tysk, engelsk og billedkunst
- med fordel også kan undervise i DSA og idræt
- ser bevægelse som et didaktisk redskab i sin undervisning
- kan møde elever med respekt, omsorg og et ressourceorienteret blik
- mestrer klasserumsledelse
- har lyst til at indgå i et tæt teamsamarbejde med kolleger og ledelse
- ser et godt forældresamarbejde som en essentiel del af dit arbejde.
Hvem er vi?
På Nymarkskolen vægter vi fællesskabet højt, da vi tror på, at det styrker os i vores fælles opgave med at sikre læring og trivsel for alle elever.
Vores værdier er: læring, bevægelse, samarbejde, mangfoldighed, trivsel og fællesskab.Vi er 80 ansatte og skolen har 620 elever fordelt på 2 – 4 spor fra 0. – 9. klasse. Nymarkskolen er en idrætsskole og har kommunens eneste idrætstalentlinje fra 7. – 9. årgang. Idræt og bevægelse er derfor en del af vores didaktiske DNA. Vi har også et tilbud til elever med specialpædagogiske behov fra 0. – 9. klasse.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Slagelse Kommune med tjeneste ved Nymarkskolen.
Hvis du vil vide mere
om stillingen eller ønsker at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte
- afdelingsleder Laura Burgaard Bentzen på telefon 21 99 66 26.
Besøg os evt. på Facebook (Nymarkskolen/Madkassen : Nymarkskolen/Talentklasserne på Nymarkskolen) eller
læs mere om os her (nyt vindue).
Interesseret?
Upload din ansøgning, CV og eksamensbevis senest
- søndag den 24. november 2024.
Ansættelsessamtalerne holder vi den 27. og 28. november fra kl. 14:00