Gå til sidens indhold

Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune

Tandplejer til Norddjurs Kommunale Tandpleje


Vil du være med til at sikre god tandsundhed for børn og unge – og samtidig blive en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger!

Vi står og mangler en tandplejer på 21 timer, i en tidsbegrænset stilling, da en af vores dygtige kolleger er startet på studie. Stillingen er ledig fra januar 2027 og byder på spændende og alsidige opgaver i et dynamisk og velfungerende tandplejeteam. Stillingen forventes at være tidsbegrænset til juni 2028. 
 

Om tandplejen

Norddjurs Kommunale Tandpleje består af 20 engagerede medarbejdere fordelt på fire klinikker i den østlige del af kommunen – én i Ørum og tre i Grenaa. I den vestlige del varetages tandplejen af tre private klinikker. Vi samarbejder desuden med Syddjurs Kommune om tandregulering, som har adresse i Rønde.
Vi tilbyder tandpleje til kommunens 0–22-årige samt special-, social- og omsorgstandpleje. Vores arbejde er præget af høj faglighed, stærkt samarbejde og en tydelig forebyggende og sundhedsfremmende tilgang.
 

Om stillingen

Som tandplejer får du en central rolle i arbejdet med at sikre trivsel og tandsundhed for børn og unge – og for patienter i special-, social- og omsorgstandplejen. Du vil arbejde på flere klinikker og blive en del af et team, hvor faglig sparring og kollegialt fællesskab prioriteres højt.
 

Vi søger en tandplejer, der:

  • Er uddannet tandplejer (nyuddannede er meget velkomne)
  • Har lyst til at arbejde med både børn, unge og voksne med særlige behov
  • Er fagligt ambitiøs og nysgerrig på udvikling
  • Arbejder samvittighedsfuldt og med høj kvalitet
  • Er samarbejdsvillig, positiv og bidrager aktivt til teamet
  • Har social forståelse og et menneskeligt engagement
  • Er fleksibel og trives med at arbejde på tværs af klinikker

Vi tilbyder:

  • En tandpleje med dedikerede og fagligt stærke kolleger
  • Fokus på behovsorienteret indsats og non-operativ cariesbehandling
  • Mulighed for faglig fordybelse og specialisering
  • Et arbejdsmiljø med høj trivsel, arbejdsglæde og udvikling
 

Praktisk information:

  • Tiltrædelse: Januar 2027, eller snarest muligt derefter
  • Samtaler: Forventes afholdt d. 18 og 19. november
  • Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst
  • Ved ansættelse: Indhentes straffe- og børneattest

Ansøgningsfrist den 12. november 2026



Har du spørgsmål? Kontakt Tandplejen på telefon 89 59 10 33 og tryk 1.

Vores Norddjurs 

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs. 

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her