Gå til sidens indhold

Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune

Undervisere til Job og Sprog Djurs


Vil du være med til at sikre, at voksne udlændinge får den bedst mulige danskuddannelse?

Vi søger engagerede mennesker med undervisningserfaring i Dansk som andet sprog og de officielle danskuddannelser. Særligt kompetencer inden for begynderundervisning og erfaring med danskuddannelse 1 på alle niveauer er efterspurgte, da vi løbende modtager nye kursister med meget forskellige sproglige og uddannelsesmæssige forudsætninger. Du skal have interesse for at skabe trygge og motiverende læringsrum, hvor kursisterne får en stærk start på deres dansksproglige og samfundsmæssige integration.

Vi tror på, at tillidsbaseret samarbejde og godt humør er forudsætninger for faglige drøftelser, respekt for forskellighed og udvikling. Du skal kunne se dig selv i vores værdier: Tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab. Værdierne er med os i alt, hvad vi foretager os.

Tæt samarbejde og gode relationer til vores interne og eksterne samarbejdspartnere og virksomheder er vigtigt for os. Løsning af kerneopgaven er et fælles ansvar. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen på tværs af områder, når det giver mening og ved behov.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor der er god mulighed for udvikling og dialog. Fællesskab, faglighed og nytænkning er en nødvendig drivkraft i vores ønske om hele tiden at sikre kerneopgaven. Vores åbne dialog og flade struktur understøtter dette.
 

Vi tilbyder:

  • Et job på en arbejdsplads, hvor vi bevidst arbejder med mål og resultater med afsæt i kerneopgaven
  • Et afvekslende og spændende arbejde i en dynamisk afdeling, hvor fleksibilitet og omstillingsparathed er nøgleord
  • Et udfordrende og selvstændigt job
  • En arbejdsplads med kompetente og engagerede kollegaer, hvor samarbejde og fællesskab er omdrejningspunkt.

Opgaver:

  • Undervisning på bl.a. vores begynderhold på alle tre uddannelser
  • Et beskæftigelsesrettet perspektiv til undervisning og kursister
  • Dag- og aftenundervisning
  • Undervisning både fysisk på sprogskolen, decentralt og online

Faglige kompetencer:

  • Uddannet som underviser i dansk som andet sprog og erfaring med danskuddannelse 1
  • Kendskab til danskuddannelserne for voksne udlændinge – herunder viden om indhold, målsætning og modulmål
  • Pædagogisk kendskab til fagområdet dansk som andet sprog – og gerne erfaring med praksis fra undervisning.
  • Erfaring med eller særlig interesse for begynderundervisning og sprogtilegnelse i den tidlige fase.
  • Evner at tilpasse undervisningen til kursisternes forskellige læringsbehov

Personlige kompetencer

  • Holder humøret højt – også når der er travlt
  • Er samarbejds- og løsningsorienteret og evner at arbejde tværfagligt
  • Har stærke kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Ser muligheder og værdsætter fællesskabet

Om Job og Sprog Djurs

Job og Sprog Djurs driver to sprogskoler på Djursland, og der er tilknyttet ca. 30 medarbejdere. Vi tilbyder danskuddannelse, FVU og OBU for voksne og fungerer som prøvecenter for danskuddannelserne, FVU-trinprøver, samt Medborgerskabs- og Indfødsretsprøven. Vores undervisere er højt kvalificerede og mange års erfaring med dansk som andet sprog. Vi tilbyder desuden fleksibel online undervisning, som gør det muligt for kursister at lære dansk uanset deres bopæl eller arbejdstider.

Organisatorisk er Job og Sprog Djurs en del af arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune.

Vi søger to nye kollegaer fuldtid/deltid til vores afdeling i Grenå.

Ansøgningsfrist den 16. november 2026

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 19. november 2026

Løn efter gældende overenskomst (Uddannelsesforbundet/kommunale sprogcentre)

Vores Norddjurs 

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs. 

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her