Socialrådgiver til Ungeindsatsen og UU
Vil du være med til at udvikle en Ungeindsats, der har en klar ambition om at garantere alle unge muligheden for uddannelse eller job?
Har du lyst til at arbejde helhedsorienteret med unge - tæt på deres liv, drømme og håb, i et stærkt tværfagligt fællesskab?
Så er det måske dig, vi søger som socialrådgiver i Ungeindsatsen i Norddjurs Kommune.
Om Ungeindsatsen i Norddjurs
Ungeindsatsen og UU i Norddjurs har én fælles indgang for unge mellem 15 og 29 år. Vi arbejder helhedsorienteret, tværfagligt og samkoordineret med udgangspunkt i den unges ene plan. Vores tilgang er motiverende og styrkebaseret, og vi tror på, at alle unge har et potentiale for uddannelse, job og et selvstændigt liv.
I Ungeindsatsen varetager vi Uddannelsesvejledning, Sagsbehandling på både beskæftigelses- og socialområdet, Erhvervsrettede indsatser, Støttefunktioner som mentor, ungestøtte, kontaktperson og bostøtte.
Vi dækker hele Norddjurs Kommune og er fysisk placeret i moderne lokaler centralt i Grenaa, hvor vi prioriterer et ungevenligt miljø og et stærkt fagligt fællesskab.
Om stillingen
Vi søger en socialrådgiver som trives med et alsidigt opgavefelt og ser styrken i at arbejde på tværs af lovgivninger og indsatser.
Der er tale om en stilling med et bredt fagligt spænd, hvor der både er mulighed for – og behov for – at arbejde helhedsorienteret med den unge. Du får mulighed for at følge sagerne tæt og koordinere indsatser på tværs, så den unge oplever sammenhæng og mening.
Som en del af stillingen vil du også komme tæt på de unge gennem deltagelse i vores interne
opstartstilbud, som du indgår i én formiddag ugentligt.
Dine primære opgaver
Sagsbehandling inden for:
- Beskæftigelsesområdet for unge mellem 15 og 30 år
- Socialområdet (§ 82 og § 85)
- Barnets lov (kontaktperson, ungestøtte samt ansøgninger om efterskole)
- Mulighed for at arbejde med unge i vores interne modtagelses-/opstartstilbud
- Anvende en styrkefokuseret og motiverende tilgang i arbejdet med de unge
- Indgå aktivt i tværfagligt samarbejde med den unges plan som fælles styringsværktøj
- Sikre dokumentation i fagsystemerne Dubo, Nexus, Fasit og Uno-ung
Derudover vil du:
- Medvirke til implementeringen af den nye beskæftigelsesreform
- Bidrage til udvikling af arbejdsgange og indsatser med afsæt i empowerment og recovery
- Deltage i fælles læring og udvikling af det tværfaglige og tværkoordinerende arbejde i KUI
Vi forestiller os, at du:
- Har en socialfaglig uddannelse (socialrådgiver eller socialformidler)
- Har erfaring med myndighedsarbejde inden for beskæftigelses- og/eller socialområdet
- Motiveres af arbejdet med unge i udsatte positioner og tror på deres potentiale
- Arbejder struktureret, er skriftligt stærk og har blik for helheder
- Tager ansvar, er udviklingsorienteret og bidrager med fagligt engagement
- Er relationsstærk, respektfuld og tillidsvækkende i samarbejdet med unge, kolleger og samarbejdspartnere
- Har B-kørekort
Vi tilbyder:
- En meningsfuld og varieret stilling med mulighed for både faglig fordybelse og udvikling
- Et stærkt tværfagligt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger
- Høj grad af frihed og ansvar i opgaveløsningen
- Kompetenceudvikling, faglig sparring og plads til idéer
- En central rolle i en Ungeindsats i bevægelse med klare ambitioner
Praktisk information
Arbejdssted: Grenaa – med opgaver i hele Norddjurs Kommune.
Ansøgningsfrist den 2. november 2026.
Ansættelsessamtaler den 5. november 2026.
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere så kontakt venligst:
Karina Dittmer, leder af Ungeindsatsen og UU
Tlf.: 21 24 86 62
Vores Norddjurs 
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her