Kunne du have lyst til at blive en del af vores fantastiske arbejdsplads?
Vi søger en Social- og sundhedshjælper, fortrinsvis til dagvagt og med weekendvagt hver 3. uge. Om os
Vi arbejder i faste tværfaglige teams, og vores indsats tager afsæt i personcentreret omsorg, hvor vi understøtter det gode hverdagsliv hos borgerne. Vi har blandt andet fokus på helhedspleje, rehabilitering og samarbejde med borgere og deres pårørende.
Helhedsplejen i Glesborg dækker et stort geografisk område med både by, land og flere ferieområder – derfor er kørekort en nødvendighed.
Arbejdsmiljø
I helhedsplejen i Glesborg værner vi om et godt arbejdsmiljø. Vi prioriterer både de fysiske og psykiske rammer højt, og vi forventer, at alle deltager aktivt i at skabe den gode arbejdsplads. Det skal være rart at komme på arbejde – for trivsel er fundamentet for den gode indsats ude hos borgerne.
Vi tilbyder:
- Gode kollegaer, der vægter sammenhold højt
- Et godt og trygt arbejdsmiljø
- En spændende og lærerig arbejdsplads med høj faglighed
- Engagerede kollegaer, hvor borgeren er i centrum
- En rehabiliterende kultur
- Grundig introduktion
Vi forventer, at du:
- Er engageret og har lyst til at tage ansvar og lære nyt
- Er fagligt dygtig og kan inddrage borgeren i opgaverne
- Kan samarbejde med borgere, pårørende, kollegaer og på tværs i organisationen
- Er positiv, kreativ og omstillingsparat
- Har IT-kompetencer på brugerniveau (vi arbejder med tablets)
- Er mødestabil
Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Marlene Ditlevsen på telefon. nr 21 19 80 34.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 14. oktober 2026
Samtaler afholdes mandag d. 19. oktober 2026
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Vores Norddjurs 
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her