Gå til sidens indhold

Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune

Pædagogisk afdelingsleder søges til Søren Kanne-skolen i Grenaa


HAR DU MOD PÅ LEDELSE?


Vil du stå i spidsen for stærke lærings- og trivselsmiljøer for børn – og motiveres du af ledelse tæt på praksis, hvor relationer, retning og nærvær går hånd i hånd?

Søren Kanne-skolen søger pr. 1. oktober 2026 en tydelig, engageret og udviklingsorienteret pædagogisk afdelingsleder med ansvar for 3.–6. årgang på Afd. Østre samt den samlede ledelse af Afd. Toubro.

Her får du en alsidig lederrolle med stor betydning for både elever, medarbejdere og lokalsamfund – og en mulighed for at sætte et tydeligt præg på udviklingen af inkluderende og motiverende læringsmiljøer i en skole med høje ambitioner og stærke fællesskaber.

En lederrolle med både nærhed og bredde
Som pædagogisk afdelingsleder får du det daglige pædagogiske ledelsesansvar for 3.–6. årgang på Afd. Østre i Grenaa, hvor du arbejder tæt sammen med medarbejdere og teams om læring, trivsel, inklusion og professionelle samarbejder omkring børnene.

Samtidig bliver du leder af Afd. Toubro – en mindre afdeling ca. 10 km. fra Grenaa med stærk lokal forankring – hvor du får ansvar for både skole og SFO samt den samlede daglige drift og pædagogiske retning.

Stillingen giver dig dermed en særlig mulighed for at arbejde med ledelse i to forskellige organisatoriske kontekster: den større afdeling med mange samarbejdsflader og udviklingsopgaver – og den mindre afdeling, hvor nærhed, relationer og synlig ledelse er helt afgørende. Samtidig bliver du en del af skolens samlede ledelsesteam på otte ledere, hvor sparring, fælles retning og samarbejde prioriteres højt.

Et lederjob tæt på praksis – og tæt på mennesker
Som leder på Søren Kanne-skolen skal du trives i en hverdag med mange kontaktflader. Du motiveres af at være tæt på både medarbejdere, elever og forældre. Du formår at skabe ro, retning og følgeskab – også når hverdagen er kompleks og tempoet højt. Samtidig har du blik for struktur og drift og evner at omsætte ambitioner og beslutninger til konkret praksis i hverdagen.

Du får blandt andet ansvar for at:

  • styrke læringsmiljøer, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle elever
  • understøtte professionelle teamsamarbejder og pædagogisk udvikling
  • skabe tydelig retning og følgeskab tæt på praksis
  • bidrage til et stærkt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • sikre stabil drift og gode organisatoriske rammer
  • stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Afd. Toubro i tæt samspil med medarbejdere og lokalsamfund
  • bidrage aktivt til sammenhængskraft og udvikling på tværs af hele Søren Kanne-skolen

Du bliver samtidig en del af en skole, der arbejder målrettet med projektbaseret læring og med at styrke elevernes engagement, nysgerrighed og medinddragelse.
 

Vi søger en leder, der…

…kan kombinere stærke relationelle kompetencer med tydelig ledelse og organisatorisk overblik.
Du har sandsynligvis:
  • en relevant pædagogisk uddannelse
  • erfaring fra skoleverdenen – gerne med ledelsesansvar eller koordinerende funktioner
  • stor motivation for at udvikle dig som leder
  • blik for læringsmiljøer, inklusion, trivsel og professionelt samarbejde
  • stærke kommunikative evner og naturlig gennemslagskraft
  • evne til at skabe sammenhæng og nærvær på tværs af to lokationer
  • organisatorisk styrke og sans for planlægning, struktur og opfølgning

Ledelsesuddannelse er en fordel – alternativt forventer vi, at du har lysten og motivationen til at tage en.

Derfor skal du vælge Søren Kanne-skolen
Du bliver en del af en stor og veldrevet skole med engagerede medarbejdere, høje ambitioner og et stærkt kollegialt fællesskab i ledelsen. På Søren Kanne-skolen arbejder vi ud fra den fælles kerneopgave:

”Vi skaber miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet.”

Søren Kanne-skolen har ca. 1.170 elever fordelt på fire afdelinger i og omkring Grenaa. Afd. Østre rummer ca. 300 elever fra 0.–6. årgang samt SFO. Afd. Toubro SFO beliggende ca. 10 km sydvest for Grenaa er en mindre afdeling med ca. 70 elever fra 0.–6. årgang og SFO.

Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Jacob Hørlyk på tlf. 20 43 90 72. Du er også velkommen til at aftale et besøg på skolen.
 

Send din ansøgning og CV senest torsdag d. 13. august 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vores Norddjurs 

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs. 

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her