Gå til sidens indhold

Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune

Auning Skole søger lærer til Udskolingen


Brænder du for at skabe læringsmiljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager - og tør livet?


Auning Skole søger en fuldtidsstilling til udskolingen.

Du skal undervise i matematik. Derudover må du gerne undervise i idræt og tysk. Du skal også være kontaktlærer i en klasse.

Vi er en ambitiøs folkeskole, der arbejder målrettet og datainformeret med undervisning, læring og trivsel. Vores pædagogiske praksis er forankret i professionelle læringsfællesskaber med fokus på målstyret undervisning og inklusion i stærke fællesskaber. Samtidig er vi en skole med tydelige traditioner, der skaber fælles identitet og liv i hverdagen. Stærke fællesskaber i udskolingen er en væsentlig prioritet for os – både i hverdagen og når vi har valg- og linjefag samt særlige dage, hvor hverdagen får et andet udtryk.

Vi prioriterer altså læringsmiljøer, der understøtter elevernes motivation og faglige progression. Vi arbejder blandt andet med linje- og fagdage, holddeling på tværs af årgange og målrettede boostforløb i fagene.

Vi søger en medarbejder, der har lyst til at indgå aktivt i udviklingen af udskolingen med afsæt i Norddjurs Kommunes strategiske ramme ”Ro på, tro på, en vej at gå”.

På Auning Skole møder du engagerede og udviklingsorienterede kolleger, der samarbejder tæt i årgangs- og klasseteams. Vi har et stærkt fællesskab og en kultur, der giver lyst til at være – også for medarbejdere, der pendler fra både Randers og Aarhus.

Vi arbejder målrettet med skolens udvikling, blandt andet gennem kompetenceudvikling i brugen af det fysiske læringsrum samt et vedvarende fokus på at styrke læsning og matematik.

Auning Skole har 700 elever fra Bh.kl. til 9. klasse, 8 specialklasser, 2 lokale mellemformer samt en SFO og Special SFO. Vi har en positiv og aktiv forældrekreds. Auning Skole er en overbygningsskole for Børneby Nord, der har tre skoleafdelinger i henholdsvis Allingåbro, Ørsted og Vivild.

Der er tale om en fast stilling på fuldtid.
 

Tiltrædelse: 1. august 2026.


Sidste ansøgningsfrist: mandag d. 8. juni 2026.
Der afvikles ansættelsessamtaler torsdag d. 11. juni 2026.
Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
Udskolingsleder: Simon Skovbo Kristensen på tlf. 40 15 18 94
Skoleleder: Anne Martinus Illeborg på tlf. 21 28 39 74

Vores Norddjurs 

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs. 

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her