Socialpædagogisk fagkoordinator til botilbuddet Dolmer Have
Er du uddannet socialpædagog, og brænder for at sætte din faglighed i spil i praksis tæt på borgerne, samtidig med at du understøtter dine kollegaer i at løse de socialpædagogiske opgaver kompetent? Kan du også se værdien i et stærkt samarbejde, hvor de socialpædagogiske indsatser spiller tæt sammen med de sundhedsfaglige i understøtningen af borgernes udvikling. Så har vi den rigtige stilling til dig.
I Dolmer Have søger vi en engageret og ambitiøs socialpædagog til vores døgndækkede botilbud, for borgere med komplekse psykiske lidelser. Vi er beliggende i rolige og naturskønne omgivelser i udkanten af Grenaa, og har gode fysiske rammer, der støtter op om opgaven. Tilbuddet omfatter i alt 22 pladser til voksne borgere med psykiske lidelser, hvoraf 4 er midlertidige botilbudspladser målrettet borgere med behov for en tidsafgrænset indsats. Afdelingen består også af Bofællesskabet Glesborg, som er beliggende i Glesborg By ca. 15 km. Fra Grenaa. Bofællesskabet rummer 16 pladser til borgere, der ikke har behov for døgndækning, men som fortsat har behov for intensiv støtte i dagligdagen.
Hos os får du mulighed for at arbejde helheds- og recoveryorienteret, tage socialfagligt ansvar og samtidig bidrage aktivt til udvikling af kvalitet og kompetenceløft i medarbejdergruppen.
I Dolmer Have arbejder vi med udgangspunkt i et urokkeligt menneskesyn: Vi tror på borgerens værdighed og potentiale – på mennesket før diagnosen, og sammen arbejder vi målrettet med borgerinddragelse, tydelige mål og styrkelse af livsmestring.
Vi er i fuld gang med at implementere VUM 2.0, KRAP og LA2 som del af vores fælles faglige fundament, og du skal kunne se dig selv gå aktivt ind i at omsætte metoderne til en stærk daglig praksis, hvor der arbejdes målrettet med at styrke borgernes funktionsevne. Herunder er et vigtigt fokuspunkt at vores indsatser dokumenteres kort og præcist.
Om stillingen
Rollen er som i udgangspunktet 20 procent koordinerende og 80 procent som sideordnet kollega, hvor du indgår i det daglige arbejde med borgerne - hvilket giver både overblik og jordforbindelse. Du indgår i tæt samarbejde med socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter samt ledelse i en hverdag, hvor relationer, struktur og faglig refleksion er afgørende.
Kvalifikationer til stillingen
Du er uddannet socialpædagog eller har anden relevant socialfaglig baggrund. Gerne suppleret med erfaring og viden om psykiatriske lidelser. Men vigtigst er dit menneskesyn, din faglige integritet samt indstilling til det gode samarbejde og miljø på arbejdspladsen.
Vi forestiller os, at du:
- Er en stærk kulturbærer, som går forrest i forhold til aftalte målsætninger og evner at støtte og motivere andre
- Vil kontakten med borgerne, og har et roligt og respektfuldt blik på mennesker med psykisk sårbarhed
- Trives i komplekse situationer og kan bevare overblik
- Kan balancere relationel tilgang med tydelige faglige rammer
- Er en tillidsvækkende og dygtig sparringspartner for både kollegaer og ledelse i omsætningen af faglige tiltag og metoder med fokus på kerneopgaven.
- Bidrager til introduktion og oplæring af nye medarbejdere i pædagogfaglige opgaver, arbejdsgange og vejledninger
- I tæt samarbejde med afdelingsleder og aftaleholder, sikrer en høj grad af faglig kvalitet. Herunder har fokus på at vi arbejder i overensstemmelse med aftalte pædagogiske metoder, tilgange og værktøjer
- Understøtter at opgaveløsningen sker i henhold til målsætninger og standarder for faglig kvalitet, lovmæssige krav, retningslinjer og etiske principper efterleves i samarbejdet med kollegaerne
- Løbende gennemfører faglige kvalitetstjek, og opfølgning på indsatsen for den enkelte borger. Dette med fokus på om indsatsen matcher borgers behov og understøtter udvikling samt at der dokumenteres relevant på indsatsmål og delmål
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét – men du skal have lysten og ambitionen til at udvikle dig og bidrage aktivt ind i det organisatoriske fællesskab med udgangspunkt i OLFA.
Vi tilbyder
- En fagligt ambitiøs arbejdsplads i udvikling med høj etik, og fokus på det gode samarbejde
- Indflydelse på udvikling af socialfaglig kvalitet
- Et tæt samarbejde med den sundhedsfaglige koordinator og ledelsen om faglig retning
- Mulighed for efteruddannelse
- Kollegaer der vil borgerne og samarbejdet
- En arbejdsplads hvor ordentlighed, refleksion og læring prioriteres
Vi er en organisation i positiv udvikling med fokus på udviklingen af en kultur og arbejdsplan, med sund balance mellem arbejdsliv og fritid.
Stillingen er i dagtimerne og som udgangspunkt på fuld tid.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 18. maj 2026
Vi forventer at afholde samtaler til stillingen onsdag den 25. maj 2026.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte aftaleholder Carina Moos på 23 27 10 57 eller afdelingsleder Ole Dahl Kjær på 29 29 53 83
Vores Norddjurs 
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her