Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

SSA til dagvagt – Lægemøder, reflektionsrum og faglig sparring.

Kongshøj Plejehjem

Lyder det som noget for dig? Med faglige lægemøder, reflektionsrum med dine kollegaer og demens koordinatorer, og tværfaglig sparring hver morgen, med indflydelse på egen arbejdsdag? Så er muligheden her nu.
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har lyst til at bidrage aktivt til et stærkt fagligt miljø, hvor vi sammen finder de bedste løsninger for vores beboere.

Et sted med hjerte og faglighed 🌿
Kongshøj Plejehjem er et mindre, hyggeligt plejehjem med 28 boliger og et stærkt fællesskab blandt dine kommende kollegaer. Vi har fokus på faglighed, og udvikler os løbende sammen. Her er også rumlighed til at være ny og kunne lære løbende.
Kongshøj er et aktivt hus med mange frivillige der laver forskellige aktiviteter for beboerne alle hverdage. Blandt andet dufter hele huset af hjemmebag hver mandag eftermiddag, beboerne kan handle i de frivilliges kiosk, der køres bus ture hver onsdag, der cykles med beboerne to gange i ugen, strikkeklub, læse klub, stolegymnastik, besøgshund, og meget, meget mere.
Vi tror på, at livet skal leves hele livet, og den bedste pleje opstår i relationen til det enkelte menneske. Derfor arbejder vi med personcentreret omsorg, høj faglighed og tæt samarbejde med beboer, pårørende og de frivillige.

Link til Video om Kongshøj Plejehjem.
Kongshøj Plejehjem | Job i Middelfart Kommune

Hvad får du hos os? 💼
  • Muligheder for faglig udvikling og ansvar
  • Et stærkt fagligt miljø
  • Et kollegialt fællesskab præget af humor, respekt og hjælpsomhed
  • Indflydelse på din egen arbejdsdag
  • En grundig og tryg introduktion
  • Kort vej fra din ide til handling
  • En nærværende og synlig ledelse, som lytter til dig

Dine opgaver 🩺
Din hverdag bliver alsidig og meningsfuld:
  • Helhedsorienteret pleje og omsorg
  • Medicinhåndtering og dokumentation
  • Planlagt og akutopstået sygepleje
  • Tæt samarbejde med beboere, pårørende og kolleger
  • Deltagelse i teammøder
  • Deltagelse i lægemøder
  • Deltagelse i reflektionsrum
  • Bidrag til udvikling og kvalitet i plejen

Hvem er du? 👤
Du er fagligt stærk – men også menneskeligt engageret:
  • Uddannet SSA
  • Selvstændig og struktureret i dit arbejde
  • En god samarbejdspartner
  • Stabil, ansvarlig og fleksibel
  • Optaget af trivsel, værdighed og respekt

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdssted: Plejehjemmet Kongshøj
Timetals forslag: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. december 2026

Lønindplacering sker efter overenskomst for Overenskomst for Social- og sundhedspersonale mv. vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.
Stillingens løninterval som Social- og sundhedsassistent vil være fra 29.579,60 kr. og op til 34.898,10 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.
Løninterval er månedsløn ekskl. pension.

Ønskes der et andet timetal er der mulighed for dialog om dette.

Har du spørgsmål til stillingen.
Er du mere end velkommen til at kontakte plejehjemsleder Katrine Nielsen på TLF. 4043 9007.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk