Vil du stå i spidsen for Strib Børnehus og samle tre huse om en fælles retning?Strib Børnehus er Middelfart Kommunes største dagtilbud og består af Bulderby, Kastanieborgen og Stjernehuset. Vi er én samlet organisation med tre huse, som hver har deres egen kultur, hverdag og faglige praksis under samme pædagogiske grundlag.
Vi søger en leder, der først og fremmest kan lede gennem mennesker. Du skal være nærværende, tilgængelig og i stand til at opbygge tillidsfulde relationer. Samtidig skal du kunne sætte retning, træffe beslutninger og skabe sammenhæng på tværs af organisationen.
En central opgave bliver at styrke samarbejdet mellem de tre matrikler og skabe et fælles fagligt fundament med respekt for det, der fungerer lokalt.
Om Strib BørnehusBulderby og Kastanieborgen er integrerede dagtilbud med vuggestue og børnehave, mens Stjernehuset er en vuggestueafdeling i tilknytning til Kastanieborgen.
Vi har fælles ledelse, budget, MED-udvalg og forældrebestyrelse. Vores værdigrundlag bygger på
glæde, samarbejde, medmenneskelighed og nærvær.
Vores børnesyn tager afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og det fælles kommunale børnesyn. Alle børn skal opleve at blive set, hørt og forstået samt have mulighed for at deltage meningsfuldt i fællesskabet.
Endelig arbejder vi efter den fælles kommunale strategi ”Fra Middelfartbarn til verdensborger”, som du kan læse mere om i linket
her.
Din ledelsesopgaveVi lægger stor vægt på,
hvordan du udøver ledelse.
Du skal være tæt på organisationen og forstå medarbejdernes hverdag, samtidig med at du bevarer det ledelsesmæssige overblik.
For os handler relationel ledelse både om at lytte og skabe tillid og om at kunne håndtere uenighed, give konstruktiv feedback og træffe tydelige beslutninger.
Du skal kunne:
- opbygge tillidsfulde relationer til medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere
- forstå forskellige perspektiver og omsætte dem til tydelige prioriteringer og retning
- skabe konstruktiv dialog og håndtere uenighed
- kommunikere tydeligt om forventninger, beslutninger og retning
- udvikle samarbejdet og kulturen på tværs af de tre matrikler
- understøtte medarbejdernes faglige udvikling og ansvar for den fælles opgave
- udvikle den pædagogiske praksis herunder styrke børneperspektiv og evalueringskultur
Som leder har du det overordnede ansvar for personale, økonomi, drift og den pædagogiske udvikling.
Du skal sammen med medarbejderne udvikle den pædagogiske praksis og sikre gode rammer for børns trivsel, udvikling, læring og deltagelse i fællesskaber.
Vi forventer ikke, at du mestrer alle dele af opgaven fra første dag. Vi lægger større vægt på din evne til at reflektere over egen ledelse, udvikle relationer og skabe bevægelse i organisationen.
Din baggrundDu er pædagogisk uddannet og har erfaring fra 0-6-årsområdet.
Du har ledelseserfaring og kan vise, hvordan du gennem din ledelse har bidraget til udvikling af medarbejdere, faglig praksis eller organisation.
Erfaring med personaleledelse, økonomi, drift og organisationsudvikling er en fordel. Du har en lederuddannelse eller er motiveret for at påbegynde en.
Som leder af Strib Børnehus bliver du en del af Middelfart Kommunes dagtilbudsledergruppe og refererer til dagtilbudschefen. Her får du faglig sparring, ledernetværk og et tæt samarbejde med forvaltningen.
Du får samtidig en engageret forældrebestyrelse og medarbejdere, som ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af Strib Børnehus.
Vil du vide mere?Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder Camilla Moldt på telefon 30 47 06 62 – send gerne en sms, så vender Camilla tilbage.
Du kan læse mere om Middelfart Kommune som arbejdsplads her:
Vores arbejdspladsLøn og ansættelsesvilkårArbejdssted: Strib Børnehus
Timetal: 37 timer – uden højeste tjenestetid
Ansættelsesdato: 1. januar 2027
Lønindplacering sker efter overenskomst for pædagogisk uddannet personale ansat i lederstillinger i kommunerne, vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.
Stillingens løninterval som dagtilbudsleder vil være fra 49.757,70 kr. og op til 54.217,44 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.
Løninterval er månedsløn ekskl. pension.
Der indhentes børne- og straffeattest forud for ansættelsen.
Ansøgningsfrist: den 8. november 2026
1. samtale: den 17. november 2026
Test og personlig tilbagemelding på profil: sker i uge 47
2. samtale: den 24. november 2026
Ansættelsesudvalget består af medarbejder- og forældrerepræsentanter fra Strib Børnehus, en lederkollega, en konsulent og dagtilbudschefen.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk