Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Østre Skole i Middelfart søger skolepædagog til vores indskoling og SFO

Østre Skole i Middelfart søger skolepædagog til vores indskoling og SFO

Brænder du for at løfte eleverne i deres faglige og sociale udvikling? Motiveres du af børnenes succeser i hverdagen?

Vi søger en dygtig og fagligt velfunderet pædagog til vores indskoling og SFO.

Østre Skole er en stor, alsidig byskole beliggende centralt i Middelfart. Vi er afdelingsopdelt og har 275 elever fordelt på almenklasser (0.-9.klasse), specialklasserække (0.-9. kl. fordelt på 6 klasser) og SFO. Der er ca. 50 medarbejdere.

Vi er stolte af vores elever og arbejdet med dem.
Vi søger en pædagog, der gennem et godt og tæt teamsamarbejde omkring eleverne - i undervisningen og i fritidsdelen - er med til at skabe en interessant og meningsfuld hverdag. Du stræber efter at give eleverne de optimale muligheder for at udvikle deres potentiale – både fagligt og socialt.
Hvert klasseteam har fokus på at skabe et trygt fællesskab i og omkring klassen med opmærksomhed på, hvordan de forstærker elevernes deltagelsesmuligheder og bidrage til fællesskabet.

Vi arbejder ud fra nedenstående børnesyn:
  • Børn er mere ens end forskellige.
  • Børn lærer og trives i fællesskaber.
  • Børn er ikke problemet, de viser problemet.
  • Børn gør, hvad de kan. Det er de voksne, der kan gøre noget andet.

Hvem søger vi?
 
  • Du har stærke pædagogiske kompetencer og kan anvende dem bredt.
  • Du har kompetencer, der kan anvendes i både skolen og i SFO.
  • Du har gode relationskompetencer og evne til at møde børnene i øjenhøjde og tage de næste naturlige skridt sammen.
  • Du kan skabe et trygt og forudsigeligt klassemiljø.
  • Du vægter trivsel højt – for såvel fællesskabet som for den enkelte elev.
  • Du vægter det tværprofessionelle samarbejde og forstår værdien af det.
  • Du bruger dit kendskab til eleverne i både skole og SFO.
  • Du har øje for at skabe nysgerrighed og aktivitet, så børnenes leg og læring styrkes.
  • Du påvirker dine omgivelser positivt og er professionel i din tilgang til elever og kolleger.
  • Du er fortrolig med skriftlig dokumentation.
  • Vi forventer, du bidrager aktivt og positivt til et godt arbejdsmiljø.


Hvad vi kan tilbyde dig?
  • En spændende arbejdsplads i udvikling. Vi har bl.a. uddannet os sammen i et længere mentaliseringsforløb.
  • Tæt teamsamarbejde både i skolen og i SFO. I begge afdelinger sættes såvel personlig og faglig udvikling samt læring højt, så eleverne løftes bedst.
  • Ledelse tæt på i dagligdagen. Dialog og følgeskab er kernebegreber i vores samarbejde.
  • En kompetent personalegruppe med stort engagement i arbejdet med elevgruppen og i det professionelle samarbejde.
  • Et forpligtende fællesskab til glæde og gavn for børn og voksne.
  • En arbejdsplads med positiv stemning og plads til begejstring.
  • Gode værdier for arbejdet med elevernes læring og trivsel.
  • Et værdibaseret og engageret ledelsesteam, der vægter høj kvalitet og samarbejde.


Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdssted: Østre Skole - indskoling og SFO
Timetal: 35-37 timer
Ansættelsesdato: 1. december 2026 eller snarest efter samtale.

Lønindplacering sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv., vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Stillingens løninterval som fuldtidsansat pædagog vil være fra 33.200 kr. og op til 38.145 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.

Løninterval er månedsløn for en fuldtidsansat pædagog ekskl. pension.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Helle Futtrup på mobil 2323 3099.
Hvis du ikke får forbindelse, så send en sms og du vil blive ringet op.
Ansøgningsfrist søndag den 25. oktober 2026 kl. 23.59.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk