Anna Trolles Skole søger en matematiklærer til et vikariatAnna Trolles Skole er en et-sporet skole beliggende i naturskønne Brenderup i Middelfart Kommune med god adgang fra hele Fyn og Trekantsområdet.
Vi er en mindre landsbyskole fra 0.-9. klasse, hvilket præger vores dagligdag. Vi har en engageret personalegruppe, der vægter samarbejde og trivsel højt, og vi prioriterer et tæt og respektfuldt forældresamarbejde.
Vi arbejder ud fra værdierne fællesskab, faglighed, tryghed og kreativitet, og musikken er en central del af vores DNA. Den binder os sammen både i hverdagen og i lokalsamfundet, og vi har daglig fællessamling med sang og musik og flere arrangementer med musikken i centrum i løbet af året.
Vi står på skuldrene af Middelfart Kommunes børnesyn og visionen “Fra Middelfartbarn til Verdensborger” og arbejder målrettet med inkluderende læringsmiljøer - herunder gennem brug af co-teaching, stationsundervisning og pædagoger i undervisningen.
Vores retning:
Vi er i gang med en udvikling, hvor vi:
- arbejder mere praksisnært og projektbaseret
- skaber en mere fleksibel og varieret skoledag
- giver eleverne større medbestemmelse og deltagelsesmuligheder
- styrker samarbejdet mellem voksne i undervisningen
Det betyder, at vi har brug for en vikar, der:
- trives i bevægelse og udvikling
- kan tænke på tværs af fag
- der er fleksibel ift. at indgå i det skema, som allerede er lagt
Om dig:
- du er læreruddannet
- du kan og vil undervise i matematik i 5. og 6. klasse
- du kan også undervise i andre fag - herunder naturfag og håndværk/design.
- du trives i både børne- og ungemiljø
- er en tydelig klasserumsleder med stærke relationskompetencer
- arbejder struktureret og har blik for både fællesskab og den enkelte elev
- har fokus på motivation, variation og deltagelsesmuligheder
- du kan tage klasselærerrollen på dig og er motiveret for at skabe et godt samarbejde mellem skole og hjem
Vi tilbyder
- en skole med stærkt fællesskab og høj trivsel
- engagerede og hjælpsomme kolleger
- indflydelse på udviklingen af undervisningsformer
- en hverdag præget af samarbejde, kreativitet og humor
- en ledelse tæt på praksis, der vægter sparring og dialog
Det praktiske
- Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt
- Vi indkalder kandidater løbende
- Stillingen er et vikariat uden tidshorisont
Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Skoleleder Maya Lykke Nielsen – tlf. 29 33 72 88
Viceskoleleder Allan Nellemann – tlf. 23 10 29 11
(Send gerne en SMS for at blive ringet op)
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk