Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Ejby Skole søger pædagog med både hjerte og faglighed


Vi har brug for en uddannet pædagog 37 timer/ugen i en fast stilling

Har du hjertet på rette sted, elsker aktiviteter med SFO-børnene, har mod på at indgå i SFO, tidlig SFO og skoledelen både i undervisning, som ressource pædagog og med timer alene - så er det dig vi søger.

Hvem er du…?
 
  • er uddannet pædagog og har mod på eller erfaring i at arbejdet med skolebørn
  • anerkender og arbejder for den gode relation
  • ønsker at være en del af en SFO og skole der har fokus på udvikling
  • har mod på - og lyst til - at samarbejde forpligtende i teamsamarbejdet.
  • vil være med til at skabe den bedste SFO og skole - stedet hvor alle børn udfordres, lærer og trives
  • bidrager til det gode kollegiale fællesskab
Vi søger en engageret og initiativrig medarbejder, der brænder for at skabe en god og udviklende SFO for børnene. Du har lyst til at sætte aktiviteter i gang og motiveres af at skabe spændende fællesskaber, hvor leg, kreativitet og trivsel er i fokus. Erfaring fra SFO-området er en fordel, ligesom vi værdsætter en medarbejder, der kan bidrage med egne idéer, interesser og kompetencer. Har du kreative interesser eller kan spille lidt guitar og ledsage fællessang med enkle akkorder, ser vi det som et ekstra plus.

Du har lyst til at varetage opgaver i Tidlig SFO og ser forældresamarbejdet som en vigtig del af dit arbejde. Du er tryg ved dialogen med forældre og kan deltage i samtaler med professionalisme og nærvær. Samtidig er du omsorgsfuld, har et positivt menneskesyn og møder børn, forældre og kolleger med en anerkendende og respektfuld tilgang.

Vi lægger vægt på, at du er god til at lege, kan bruge din fantasi sammen med børnene og har blik for at skabe inkluderende fællesskaber. Du er nysgerrig på din egen praksis, tør udfordre din faglighed og er bevidst om betydningen af din kommunikation. Derudover er du fleksibel, omstillingsparat og bevarer overblikket i en travl hverdag.

Du arbejder struktureret og målrettet, kan håndtere skriftlig dokumentation og udarbejde handleplaner. Som medarbejder er du en aktiv og positiv medspiller i teamsamarbejdet og har mod på eller erfaring med at samarbejde tæt med både lærere, forældre og andre faggrupper. Du er robust, vedholdende i både planlægning og udførelse og ser muligheder frem for begrænsninger. Samlet set søger vi en kollega med høj faglighed, stort engagement og et varmt hjerte for børn.

Se mere om Ejby skole på vores hjemmeside https://ejbyskole.aula.dk/

På Ejby skole og SFO arbejder vi ud fra Middelfart kommunes fælles børnesyn
Ø Børn er mere ens end forskellige
Ø Børn lærer og trives i fællesskaber
Ø Børn er ikke problemet. De viser problemet
Ø Børn gør, hvad de kan. Det er de voksne, der kan gøre noget andet

Vi har ca. 300 elever på skolen, hvoraf ca. halvdelen er udskolingselever.  Skolen er beliggende i Middelfart kommune tæt på motorvej og offentlig transport. Ejby skole er en god arbejdsplads hvor det kollegiale liv trives, og hvor skole og hjem samarbejder om at give eleverne de bedst mulige vilkår. Vi arbejder således også sammen om at skabe de bedste faglige rammer og udfordringer for den enkelte elev. Dette tror vi på gøres bedst gennem samarbejde og fokus på trivsel og faglighed.  Vi har en aktiv forældregruppe, samarbejder godt med bestyrelsen og er en aktiv del af lokalsamfundet.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid fra 1. november 2026.

For yderligere information til stillingen kan du kontakte SFO og indskolingsleder Anja Bennedsen på 22878245.

I forbindelse med ansættelsen indhentes der børne- og straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdssted: Ejby Skole
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. november 2026
Lønindplacering sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv., vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.
Stillingens løninterval som skolepædagog vil være fra 32.343,49 kr. og op til 37.470,24 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.
Løninterval er månedsløn ekskl. Pension.

Ansøgningsfrist den 17. september 2026.
Samtaler forventes afholdt mandag den 22. september 2026.
 

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk