Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Viceskoleleder til Vestre Skole

Viceskoleleder til Vestre Skole

Vil du være med til at videreudvikle en levende folkeskole i centrum, hvor fællesskab, faglighed og relationer går hånd i hånd?

På Vestre Skole søger vi en viceskoleleder, der sammen med skoleleder og den pædagogisk afdelingsleder for børnemiljøet vil stå i spidsen for skolens fortsatte udvikling. Vi søger en synlig, relationel og handlekraftig viceskoleleder, som både kan bidrage til den pædagogiske udvikling af ungemiljøet og sikre en velfungerende daglig drift.

Vi søger en viceskoleleder, der kan se værdien i de traditioner og fællesskaber, som gennem mere end 100 år har kendetegnet Vestre Skole, og som samtidig har lyst til at være med til at udvikle fremtidens folkeskole sammen med elever, forældre, medarbejdere og ledelse.

Om stillingen:

Som viceskoleleder bliver du en central del af skolens ledelsesteam og en nøgleperson i både den daglige drift og den fortsatte udvikling af Vestre Skole.

Du skal være med til at skabe tydelig retning, sikre høj kvalitet i skolens pædagogiske arbejde og understøtte stærke professionelle fællesskaber blandt skolens medarbejdere. Samtidig får du en vigtig rolle i at skabe struktur, overblik og sammenhæng i skolens hverdag.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
 
  • Pædagogisk og faglig ledelse tæt på skolens praksis i ungemiljøet
  • Sparring med lærere og pædagoger omkring undervisning, læringsmiljøer, trivsel og inklusion
  • Opfølgning på faglige og pædagogiske indsatser samt understøttelse af skolens udviklingsprojekter
  • Ansvar for vikardækning og koordinering af skolens daglige ressourcer, hvor du selv kan indgå som en undervisningsressource
  • Ansvar for skemalægning og planlægning af skoleåret i tæt samarbejde med skolelederen og TR
  • Administrative ledelsesopgaver, herunder prøveafvikling, elevsager og øvrige driftsopgaver
  • Samarbejde med skolebestyrelse, MED-udvalg og eksterne samarbejdspartnere
  • Medansvar for udviklingen af skolens inkluderende læringsfællesskaber, mellemform og basisklassetilbud
     
Vi drømmer derfor om en viceskoleleder, som:
 
  • Har undervisningserfaring og et stærkt kendskab til folkeskolens kerneopgave
  • Har erfaring med ledelse eller et tydeligt ledelsespotentiale
  • Har relevant lederuddannelse eller lyst til at tage en
  • Kan skabe følgeskab gennem dialog, involvering og tydelig retning
  • Er synlig, nærværende og tilgængelig i skolens hverdag
  • Er stærk i relationer og kommunikation
  • Har gode organisatoriske kompetencer og motiveres af at skabe overblik og struktur
  • Trives med ansvar for komplekse planlægningsopgaver som skemalægning og vikardækning
  • Kan omsætte pædagogiske visioner til praksis og følge systematisk op på aftaler og indsatser på egen hånd
  • Har blik for deltagelsesmuligheder, inkluderende læringsmiljøer og stærke fællesskaber
  • Er ambitiøs på egne, elevernes, medarbejdernes og skolens vegne

Vi tilbyder:
 
  • En velfungerende skole med et stærkt fællesskab og engagerede medarbejdere
  • En spændende lederstilling på en levende skole i centrum, hvor der er stærke traditioner og høje ambitioner
  • Et godt samarbejdsmiljø i både ledelsen, blandt medarbejdere og skolebestyrelsen
  • Gode fysiske rammer og en veldrevet organisation
  • Mulighed for både faglig og ledelsesmæssig udvikling
  • En hverdag præget af engagement, samarbejde og humor
     
Om Vestre Skole:

Vestre Skole har i mere end 100 år været en del af Middelfarts historie og er i dag en levende skole med stærke traditioner, høje ambitioner og et tydeligt blik for fremtidens folkeskole.

Vi er en primært 1-sporet skole med omkring 250 elever fra 0. til 9. klasse og deler matrikel med Middelfart Musikskole og 10 Plus. Skolen ligger centralt i Middelfart og tæt på både natur, kultur og byliv, hvilket giver unikke muligheder for at bringe omverdenen aktivt ind i skolens hverdag.

Traditioner er en vigtig del af Vestre Skoles DNA. Fællesskabet styrkes gennem månedlige morgensamlinger, temadage, fælles aktiviteter og de mange traditioner, som generationer af elever og medarbejdere har været med til at skabe. Samtidig arbejder vi målrettet med inkluderende læringsfællesskaber, co-teaching, mellemformer og udvikling af deltagelsesmuligheder for alle elever.

I 2024 blev Vestre Skole kåret som Årets Adoptionsskole. Samarbejdet med lokale virksomheder, kulturinstitutioner og foreninger er en vigtig del af vores arbejde med at skabe en skole, hvor elevernes læring forbindes med verden udenfor skolen.

Vores værdier er tryghed, kvalitet, samarbejde og medansvar, og de er fundamentet for både undervisningen, fællesskabet og vores måde at samarbejde på.

Du kan finde flere oplysninger om skolen på: https://vestreskole-middelfart.aula.dk/

Ansøgningsfrist:

Torsdag den 1. oktober 2026 kl. 12.00.

1. samtale forventes afholdt torsdag den 8. oktober.
2. samtale forventes afholdt torsdag den 22. oktober.

Mellem første og anden samtale vil du bliv bedt om, at tage en personprofiltest.

Løn og ansættelse:
Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Spørgsmål og ansøgning:
For overordnet information om stillingen og evt. rundvisning kan du kontakte skolens kontor på 8888 5700.

Yderligere oplysninger kan fås hos skoleleder Anders Mikkelsen på tlf. 20 37 06 08 eller mail: anders.mikkelsen@middelfart.dk. Du kan også sende en sms, hvis du gerne vil ringes op.

Ansøg via Middelfart Kommunes jobportal med relevante bilag.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk