Vil du være med til at udvikle kvaliteten i dagtilbud og skoler, så flere børn og unge oplever stærke fællesskaber, trivsel og gode muligheder for læring? Arbejder du struktureret og målrettet samt er god til at kommunikere og skabe gode relationer til både fagprofessionelle, ledere, børn/unge og forældre i dagtilbud og skole og på tværs af fagligheder i forvaltningen? Så er du måske vores nye kollega i Fællessekretariatet i Børn, Unge og Kulturforvaltningen i Middelfart Kommune.
Vi søger en udviklingskonsulent med stor viden på dagtilbuds- og skoleområdet, der kan bevæge sig sikkert i feltet mellem pædagogisk kvalitetsudvikling, projektledelse og forvaltningsopgaver. Du skal kunne skabe retning i udviklingsarbejdet, samtidig med at du trives med analyse, administration og politisk betjening.
Et børne og ungeområde i udviklingMed afsæt i Byråds Vision 2026-2034 ”Vi bygger broerne – Plads til at vokse – Rum til at leve” har vi fokus på at udvikle kvaliteten i vores velfærdsydelser og gøre fællesskaber til drivkraft for deltagelsesmuligheder og tilknytning. Det gælder i høj grad vores dagtilbud, hvor vi som led i børn- og ungeområdets vision ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger” i flere år har arbejdet med at øge chanceligheden for børn og skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem en række tiltag til at øge kvaliteten i børne- og læringsmiljøerne i almenområdet samt et ønske om at udvikle inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk støtte blandt andet i form af mellemformer i dagtilbud.
Du vil sammen med dygtige kollegaer, ledere og personale skulle arbejde bredt med kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbud og skoler, herunder fortsættelse af udviklingsspor fra FIFA og Alle Børns Dagtilbud. Vi står også overfor at skulle arbejde videre med udvikling og implementering af reformer (frisættelse og løft af kvalitet i dagtilbud samt folkeskolens kvalitetsprogram) og nye politiske mål. Vi arbejder også på at styrke et tværgående samarbejde om børn og unge, ligesom vi arbejder på at styrke de gode fortællinger fra praksis og et godt forvaltningsarbejde med gode arbejdsgange, øget videndeling og sparring vedr. lovgivning, håndtering af sager, klager mv. på en konstruktiv måde.
Dine primære arbejdsfelter:- Projektledelse af ”Alle Børns Dagtilbud” og videreudvikling af vores flerårige FIFA-indsats: ”Flere med I Fællesskaber på Almenområdet”
- Samarbejde tværgående og bidrage til både kompetenceløft og til øget samskabelse lokalt i dagtilbud og skoler – gerne med et twist af legende læring
- Drive fælles elevråd og undervisningsmiljørepræsentanter (UMR) i samarbejde med skoleledere og elever
- Medvirke i tilsyn og bidrage til at kvalificere vores tilsynskoncepter for hhv. dagtilbud, skole og special med fokus på udvikling af høj kvalitet i vores pædagogiske tilbud
- Understøtte implementering af kvalitetsprogrammet på skoleområdet
- Efter behov sparring til ledere og ledelsesteams i vores dagtilbud og skoler
- Bidrage til at sætte handling på tværgående politiske indsatser og tiltag sammen med dagtilbud, skoler, familie og forebyggelse, kultur og fritid og øvrige samarbejdspartnere
- Tovholderfunktion i administrative opgaver knyttet til projektledelse, kvalitetsudvikling og udviklingsarbejde, hvor der skal udarbejdes skriftligt dokumentation og materiale til analyse og formidling til forskellige målgrupper som forældre, personale og politikere
- Indgå i forskellige ad hoc og tværgående arbejdsgrupper inden for rammen af Fællessekretariatets opgaveportefølje og med blik for effekten for børn, unge og familier.
Vi søger dig, der…
Har solid viden på dagtilbuds- og skoleområdet og gerne erfaring med udviklingsarbejde og projektledelse, så du kan drive indsatser fra idé og planlægning til implementering og evaluering.
Kan omsætte politiske mål, reformer og strategier til praksis, så udviklingsinitiativer bliver meningsfulde for ledere, medarbejdere, børn og unge og skaber værdi i hverdagen.
Er stærk i samarbejde og procesfacilitering og kan skabe engagement og fælles retning på tværs af faggrupper, ledelsesniveauer og samarbejdspartnere. Du har blik for samskabelse og motiveres af at inddrage både professionelle, børn og unge i udviklingsprocesser.
Kan sparre med ledere og ledelsesteams om kvalitetsudvikling, implementering og organisatoriske processer og formår at understøtte både den strategiske retning og den lokale praksis.
Arbejder struktureret og skaber fremdrift i komplekse udviklingsopgaver. Du kan planlægge, koordinere og følge op på flere processer samtidig uden at miste overblikket eller fokus på kvalitet.
Kan analysere, bearbejde og formidle viden, data og komplekse problemstillinger på en overskuelig måde – både mundtligt og skriftligt – så forskellige målgrupper får et klart beslutnings- og handlingsgrundlag.
Trives med forvaltningsopgaver og ser værdien i den administrative del af drifts- og udviklingsarbejdet. Du arbejder sikkert med dokumentation, beslutningsoplæg, projektmateriale og politisk betjening og har blik for sammenhængen mellem lovgivning, politik og praksis – og du håndterer klager mv. konstruktivt.
Har et ressourceorienteret børne- og ungesyn og motiveres af at bidrage til udvikling af inkluderende læringsmiljøer og stærke fællesskaber, hvor flere børn og unge får mulighed for at deltage, trives og udvikle sig.
Har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation i en forvaltning og et sekretariat med flere faglige profiler, en bred opgaveportefølje, høj faglighed og dygtige kollegaer med plads til sparring, samarbejde og gode grin.
Du har en relevant professionsbachelor, gerne suppleret med efter- eller videreuddannelse, eller en akademisk uddannelse inden for f.eks. børn- og ungefeltet, uddannelsesvidenskab, pædagogisk antropologi eller sociologi.
Om FællessekretariatetDu bliver ansat i Fællessekretariatet som en del af et tværfagligt konsulent- og administrativt team, der arbejder på tværs af dagtilbud og skole samt familie og forebyggelse i Børn, Unge og Kulturforvaltningen i et 0-18 års perspektiv for børns læring, udvikling og trivsel. Vi arbejder med strategi, politisk betjening, analyser, udviklingsspor, myndighedsopgaver og administrativ understøttelse af en række centrale drifts- og udviklingsopgaver. Vores mantra er, at kvalitet udvikles i fællesskab, og vi vægter gode samarbejder koblet med systematik og frihed til lokal ledelse indenfor rammerne af lovgivning, politiske mål og styrelsesvedtægterne. Du vil arbejde ind opgaveteams på tværs af dagtilbud og skole, hvor I arbejder tæt sammen med ledere, chefer og andre aktører på tværs af dagtilbud, skole og familieafdelingen.
Du bliver i øvrigt kollega med 20 konsulenter og administrative medarbejdere i en kultur præget af stort engagement, høj faglighed, godt humør og fokus på fællesskabet. Du vil få reference til sekretariatslederen, der går op i at se på tværs, understøtte handling, skabe tillid og et godt arbejdsmiljø med plads til udvikling, fleksibilitet og et balanceret arbejdsliv.
Lyder det som noget for dig?Så glæder vi os til at høre fra dig!
Læs mere om visionen her:Fra Middelfartbarn til VerdensborgerLøn og ansættelsesvilkårArbejdssted: BUK - Fællessekretariat. Rådhuset, Nytorv 9, 5500 Middelfart.
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. oktober 2026
Lønindplacering sker efter overenskomst for akademikere ansat i kommuner, vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.
Stillingens løninterval som udviklingskonsulent vil være fra 36.370,49 kr. og op til 48.000 kr., afhængigt af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.
Løninterval er månedsløn ekskl. pension.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger
her.Hvis du vil vide mereØnsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Karin Villumsen ved at sende en sms på 2032 3425, så ringer hun tilbage til dig (er på ferie i juli måned, men tjekker telefonen).
Ansøgningsfristen er den 6. august 2026 klokken 23.59.Vi forventer at afholde samtaler den 17. august 2026.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk