Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Anna Trolles Skole søger 2 fantastiske lærere!

Anna Trolles Skole søger to fantastiske og engagerede lærere med lyst til fællesskab, fleksibilitet og faglighed

Vil du være en del af en skole i udvikling, hvor undervisningen bevæger sig mod det praksisnære, projektbaserede og elevinddragende? Og motiveres du af at arbejde bredt fagligt – både i børne- og ungemiljø? Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingerne
Vi søger to lærere, som ønsker at arbejde som generalister med undervisning i flere fag og på tværs af alderstrin. Du skal have lyst til at være en aktiv del af udviklingen af en mere fleksibel skoledag, hvor eleverne får større medindflydelse, og hvor undervisningen i højere grad tager afsæt i virkelighedsnære problemstillinger og projektbaseret læring.

Vi leder efter lærere, der både kan stå stærkt fagligt og samtidig er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i fællesskabet.

Om os
Anna Trolles Skole er en et-sporet skole beliggende i naturskønne Brenderup i Middelfart Kommune med god adgang fra hele Fyn og Trekantsområdet.
  • Vi er ca. 150 elever med klassestørrelser fra 9–26 elever
  • Vi har en engageret personalegruppe, der vægter samarbejde og trivsel højt
  • Vi prioriterer et tæt og respektfuldt forældresamarbejde
  • Vi arbejder ud fra værdierne fællesskab, faglighed, tryghed og kreativitet
Musikken er en central del af vores DNA. Den binder os sammen både i hverdagen og i lokalsamfundet:
  • Daglig fællessamling med sang og musik
  • Forårskoncert
  • Musical på 5. årgang
  • Samarbejde med musikskolen
  • Band (3.-6. og 7.-9. klasse) og kor (3.–6. klasse)
Vi står på skuldrene af Middelfart Kommunes børnesyn og visionen “Fra Middelfartbarn til Verdensborger” og arbejder målrettet med inkluderende læringsmiljøer - herunder gennem brug af co-teaching, stationsundervisning og pædagoger i undervisningen. 

Vores retning
Vi er i gang med en udvikling, hvor vi:
  • arbejder mere praksisnært og projektbaseret
  • skaber en mere fleksibel og varieret skoledag
  • giver eleverne større medbestemmelse og deltagelsesmuligheder
  • styrker samarbejdet mellem voksne i undervisningen
Det betyder, at vi har brug for lærere, der:
  • trives i bevægelse og udvikling
  • kan tænke på tværs af fag
  • ser sig selv som generalister frem for specialister
Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • selvfølgelig er læreruddannet
  • kan og vil undervise i flere fag og på tværs af klassetrin - konkret er kommende skemaer primært med hhv. dansk/musik og matematik/engelsk
  • trives i både børne- og ungemiljø
  • er en tydelig klasserumsleder med stærke relationskompetencer
  • du står solidt, når vinden går fra brise til storm
  • arbejder struktureret og har blik for både fællesskab og den enkelte elev
  • har fokus på motivation, variation og deltagelsesmuligheder
Musik som en del af din profil - det vil være en stor fordel, hvis du har musiske kompetencer:
  • kan synge og spille til fællessamlinger
  • kan skabe musikalsk energi og glæde blandt eleverne
  • eventuelt kan bidrage til band, kor eller lignende
Du behøver ikke være specialist i alle instrumenter – det vigtigste er, at du har lyst til at bringe musikken aktivt i spil i hverdagen.

Vi tilbyder
  • en skole med stærkt fællesskab og høj trivsel
  • engagerede og hjælpsomme kolleger
  • indflydelse på udviklingen af undervisningsformer
  • en hverdag præget af samarbejde, kreativitet og humor
  • en ledelse tæt på praksis, der vægter sparring og dialog
Det praktiske
  • Stillingerne er på 37 timer med tiltrædelse d. 1. august 2026 eller snarest herefter
  • Ansøgningsfrist er onsdag d. 30. juni 2026 kl. 12.00
  • Vi holder samtaler torsdag d. 1. juli 2026 kl. 10.00-13.00
Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Skoleleder Maya Lykke Nielsen – tlf. 29 33 72 88
Viceskoleleder Allan Nellemann – tlf. 23 10 29 11
(Send gerne en SMS for at blive ringet op)

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Der indhentes børne- og straffeattest.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk