Vil du være med til at udvikle og styrke den digitale sagsbehandling i Middelfart Kommune?
Vi står midt i udviklingen af ESDH-området, hvor vi arbejder for at skabe mere ensartede arbejdsgange, høj kvalitet i journalisering og en stærkere digital understøttelse af hele organisationen.
Derfor søger vi en konsulent, der har solid forståelse for journalisering, arkivering og ESDH-arbejdsgange, og som samtidig har blik for systemer, mennesker og processer. Du motiveres af at skabe løsninger, der gør hverdagen lettere for kollegerne og styrker den samlede opgaveløsning.
En stilling med mulighed for at sætte retning Middelfart Kommune står i de kommende år over for en målrettet udvikling og konsolidering af ESDH-området. Vi arbejder blandt andet med at styrke kvaliteten i journalisering og sagsbehandling, udvikle en stærk superbrugerorganisation, skabe mere ensartede arbejdsgange og sikre en mere robust organisatorisk forankring af området. Samtidig vil vi gerne udnytte fremtidens digitale muligheder.
Som vores nye kollega får du en central rolle i denne udvikling. Du bliver en vigtig tovholder og sparringspartner i arbejdet med at omsætte ambitioner til konkrete løsninger og bidrage til, at ESDH og digital understøttelse skaber værdi for både medarbejdere, ledere og borgere.
Stillingen giver derfor gode muligheder for at præge udviklingen af området og sætte dit faglige aftryk på en vigtig tværgående indsats i kommunen.
Om stillingen Du bliver en del af Ledelsessekretariatet, hvor du får en vigtig rolle i arbejdet med at sikre stabile systemer, gode arbejdsgange og en stærk organisatorisk forankring af ESDH-området.
Du får en bred kontaktflade og kommer til at samarbejde tæt med både fagområder, ledere, digitalisering og superbrugere på tværs af organisationen.
Stillingen spænder bredt mellem daglig drift, udvikling på kort og lang sigt, koordinering og organisatorisk understøttelse.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- administrere og videreudvikle kommunens ESDH-løsning
- udvikle og standardisere arbejdsgange, så sager oprettes, behandles, journaliseres og afsluttes i overensstemmelse med gældende regler og god forvaltningspraksis
- koordinere ESDH-relaterede opgaver på tværs af organisationen
- udvikle og understøtte kommunens superbrugerorganisation
- arbejde med kvalitetssikring, governance og datakvalitet inden for ESDH, journalisering, arkivering og arkivaflevering
- udvikle vejledninger og undervisning
- deltage i tværgående digitaliserings- og udviklingsprojekter
- bidrage til administration og udvikling af øvrige systemer i Ledelsessekretariatet
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med ESDH-systemer og digital sagsbehandling
- interesserer dig for samspillet mellem systemer, arbejdsgange og organisation
- kan omsætte komplekse problemstillinger til enkle og brugbare løsninger for brugerne
- arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- trives med mange samarbejdsflader og skaber gode relationer
- kan navigere mellem drift, udvikling og koordinering
- både har blik for detaljen og den større sammenhæng
Det er en fordel, hvis du har erfaring med systemadministration eller arbejde med digitale arbejdsgange i en offentlig organisation, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.
Derfor skal du vælge os Hos os får du ikke bare ansvaret for systemer, du får mulighed for at gøre en forskel for en hel organisation.
Vi tilbyder: - en nøglefunktion i udviklingen af kommunens digitale sagsbehandling
- stor selvstændighed og indflydelse på opgaveløsningen
- et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger, der støtter hinanden i opgaveløsningen
- gode muligheder for faglig udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og sekretariatschef
Dorte-Pia Lindskov Ravnsbæk på mobil 27821399, eller specialkonsulent Oliver Warwick på 21925542. Kontakt os via SMS, så vender vi retur.
Ansøgningsfrist Send din ansøgning og dit CV senest den 18. juni 2026 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde første samtaler den 22. og 23. juni 2026 og anden samtaler den 25. juni 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk