Middelfart Musikskole søger en klaverlærer med relevant uddannelse og erfaring til en 50% stilling (18,5/37) med tiltrædelse 1. august 2026.
Vi oplever, at interessen for at spille klaver starter tidligt i Middelfart Kommune, og vores elevgruppe bliver stadig yngre.
Stillingen indeholder derfor både:
- Soloundervisning i klaver
- Holdundervisning for begyndere (1.-årselever)
- Eventuelt samarbejde med én eller to folkeskoler gennem musikskolens partnerskabsaftaler (co-teaching med folkeskolelære)
På sigt kan stillingen også indeholde talentelever.
Undervisningen forventes fordelt på to undervisningsdage og kan finde sted i Middelfart, Brenderup og/eller Nørre Aaby - men kan – afhængig af elevtilmelding – også foregå andre steder i kommunen. Derfor er det en fordel, at ansøger har bil.
Der er mulighed for – i dialog med ledelsen – at være med til at forme stillingens indhold over tid ud fra kompetencer og skolens behov.
Om dig Vi forventer, at du:
- har relevant uddannelse, gerne konservatorie- eller tilsvarende baggrund
- har stærke pædagogiske kompetencer og lyst til at undervise børn og unge
- kan undervise elever fra ca. 5–6 år og opefter
- har brede klaverfaglige kompetencer og kan favne både begyndere og øvede elever
- har interesse for samarbejde og indgår naturligt i et kollegialt fællesskab
Om Middelfart Musikskole Middelfart Musikskole er beliggende i den gamle bydel i Middelfart. Skolen er derudover decentral med undervisning på 14 af kommunens folkeskoler.
Vi har ca. 400 elever og 22 engagerede undervisere, som arbejder tæt sammen om skolens udvikling, fælles elever og mange tværgående projekter. Du bliver en del af klaverfaggruppen med fire kolleger.
Skolen er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau med årligt tilbagevendende projekter, talentlinje, et tæt samarbejde med folkeskolerne og en fasttømret sammenspilstradition.
Vi har fokus på at give vores elever en rød tråd i deres musikalske udvikling med sammenspil, projektforløb og deltagelse i skolens mange aktiviteter, herunder projekter, musical og koncerter. Samtidig arbejder vi løbende med undervisningsformer, hvor fællesskab og samarbejde har en fremtrædende plads.
Vi tilbyder en arbejdsplads med god sammenhængskraft og høj medarbejdertrivsel, hvor det kollegiale fællesskab prioriteres højt.
Ansættelsesvilkår - Tiltrædelse: 1. august 2026
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse
- Aften- og weekendarbejde må påregnes (koncerter, projekter m.m.)
- To årlige pædagogiske dage og syv lærerrådsmøder (fredage)
- Pålagte opgaver skemalægges inden normperioden.
Ansøgning Ansøgningsfrist: torsdag d. 4. juni 2026
Ansættelsessamtaler forventes gennemført tirsdag d. 16. juni 2026
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til musikskoleleder Morten Andersen, tlf. 29 40 17 83.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk