Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Sagsbehandlende terapeut til Visitation og Myndighed - Hjælpemidler

Sagsbehandlende terapeut til Visitation og Myndighed – Hjælpemidler

Er du vild med §112, har styr på §113, og kan jonglere med §114 og §116 – uden at svede? Eller måske har du blot interessen for dem?

Så er det måske lige dig, vi mangler som vores nye sagsbehandler (fysio- eller ergoterapeut) i Myndighed – Hjælpemidler i Middelfart Kommune.

Startdato: 1. december 2025 (eller gerne før, hvis du ikke kan vente med at komme i gang).

Timer: 37 om ugen

Personalegoder: Højt humør, sammenhold og kage hver gang vi kan finde en anledning :-)

Hvem er vi – udover at være virkelig rare?

Vi er Myndighed - Hjælpemidler. Vores hverdag går med at gøre livet lidt lettere for borgerne ved at hjælpe med alt fra rollatorer til boligændringer, store som små.

Vi er et hold bestående af 8 terapeuter og 3½ delvist sagsbehandlende og administrative kolleger. Vi sidder på storrumskontor på Rådhuset – tæt nok til at dele ideer (og snacks), men langt nok fra hinanden til, at du ikke behøver høre om, hvad din kollega spiste til morgenmad.

Vi arbejder tæt sammen med visitationen samt vores teknikere på Hjælpemiddeldepotet – de har værktøjerne, vi har paragrafferne.

Hvad kan du glæde dig til?
 
  • En arbejdsplads hvor du får lov til at være med til at bestemme, og hvor gode idéer ikke samler støv i en skuffe.
  • En flok kolleger der både kan deres paragraffer og deres dårlige jokes.
  • Et selvstændigt job med stort ansvar – og fleksibilitet (vi tror på, at du godt kan finde ud af det).
  • Mono- og tværfagligt samarbejde
  • Mentorordning, så du ikke bliver kastet ud i paragrafferne alene.
  • Bil, cykel eller elcykel til hjemmebesøg – afhængig af dit temperament og vejret.
  • Faglig og personlig udvikling – vi vil nemlig gerne have, du bliver længe.
  • Kollegialt fællesskab hvor vi både hjælper hinanden og griner (ofte samtidig).
  • Fredagsbar hver første fredag i måneden – helt frivillig, men altid hyggelig.
  • Kage, lidt for meget slik – og nogle gange også frugt, når vi prøver at være sunde.

Hvem håber vi, du er?
 
  • Uddannet ergo- eller fysioterapeut – gerne med erfaring indenfor myndighedsområdet. Hvis du har interessen for eller ved, hvad en bil sag indebærer, er du muligvis foran i køen.
  • En person der taler med mennesker – ikke til dem – og som kan forklare lovgivningen, så helt almindelige mennesker kan forstå det.
  • God til at prioritere og holde hovedet koldt, selv når opgaverne presser tiden (vi har kaffe!).
  • Selvstændig, men ikke bange for at række ud efter hjælp
  • Rimeligt skarp til IT – og hvis du kan trylle i Nexus, er det bare bonus.
  • En person, der bidrager positivt til fællesskabet – vi gider nemlig ikke brok.
  • Kørekort B – ellers bliver det svært at komme på besøg hos borgerne (medmindre du er meget hurtig på cykel).

Er du stadig med?

Så send os din ansøgning og fortæl, hvorfor du skal være vores nye kollega. Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen med kage og kaffe eller hvad du nu er til.

Vil du gerne vide mere om jobbet – og hvem kan bebrejde dig for det? Så er du meget velkommen til at kontakte myndighedschef Pia Schjøtt, på mobil 20520517, eller faglig leder Hanne Egeris Hansen på tlf. 24240341. Vi tager gerne en uformel snak – uden forpligtelser.

Ansøgningsfrist: Der indkaldes løbende til samtaler, men allersidste chance er den 19. oktober og sidste samtale afholdes den 22. oktober 2025.
 

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk