Strib skole søger pr. 1. november 2025 en engageret, dygtig og fleksibel medarbejder, der kan varetage stilling som skolesekretær/administrativ medarbejder 34 timer pr. uge.
Kontoret er skolens ansigt udadtil og omdrejningspunkt for meget af skolens planlægning, kommunikation og dagligdag. Kontoret bruges flittigt af personale, elever, forældre, ledelse og samarbejdspartnere. Der er rigtig mange forskelligartede opgaver på en dag og du skal formå at holde hovedet koldt og tackle alle opgaver med smil, ro og overblik. Vi forventer, at du kan jonglere med både ad-hoc opgaver samt levere høj kvalitet i driftsopgaverne, arbejde selvstændigt og kunne tåle at blive afbrudt i arbejdet.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med skolens anden sekretær og får en central rolle på en skole med ca. 70 dygtige og engagerede medarbejdere og ca. 630 søde, dygtige og interesserede børn, der har forældre, som støtter positivt op om skolens arbejde med børnenes læring og trivsel.
Dine primære arbejdsopgaver som skolesekretær bliver:
- At ajourføre elevadministration (TEA)
- At kontere regninger og udbetale udlæg (OPUS)
- At bestille varer (Acentio)
- At skrive opslag på AULA
- At skrive referater ved møder i Karlsvognen, vores skoletilbud til elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
- At arkivere
- At arbejde med budgetopfølgning
- At besvare mails og telefon samt diverse ad hoc opgaver, som også kan være praktiske.
Vi ønsker os, at du:
- Har erfaring med skoleadministration
- Er god til at kommunikere og samarbejde med forskellige faggrupper
- Har kendskab til Aula, OPUS, e-doc samt er erfaren office-bruger og har let ved at sætte dig ind i nye systemer
- Har overblik og kan arbejde struktureret
- Er selvstændig, omhyggelig, tålmodig og fleksibel
- Er imødekommende, positiv og serviceminded
- Har et godt humør og kan lide at arbejde blandt børn og unge mennesker
- Kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du er god til at samarbejde
- Trives i et miljø med deadlines og løbende ad hoc-opgaver
- Er flittig, mødestabil og løsningsorienteret
Vi tilbyder:
- En travl og udfordrende hverdag på en dejlig arbejdsplads
- Dygtige og engagerede kolleger
- Gode faciliteter. I administrationen arbejder vi i storkontor
- Glade børn og voksne.
Stillingen er på 34 timer om ugen i 42 uger og løn- og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst.
Hvem er vi?Strib Skole er en 2-3-sporet kommunal folkeskole beliggende i Strib, i cykelafstand til Middelfart by og kun 5 minutters kørsel fra motorvejen - i et meget naturskønt område omgivet af natur og vand. På Strib Skole har vi også Karlsvognen, som er Middelfart Kommunes skoletilbud til elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Skolens arbejde er baseret på det tætte og gode teamsamarbejde om kernefagligheden, det gode forældresamarbejde og fokus på elevernes succeser.
Den kommunale vision ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger” – er den overordnede kommunale ramme for skolens virke og udvikling. Vi har et særligt fokus på helhjertede skoledage og chancelighed, og skolen er certificeret som DGI Udeskole. Herudover har vi partneraftale med Middelfart Musikskole og tilbyder timer indenfor musikalsk grundskole. Her er tradition for forårskoncert, band- og kordag samt optræden på særlige skoledage.
Skolens vision er, at ”
På Strib Skole lærer vi og opdager verden i små og store fællesskaber. Med indsigt og udsyn sætter vi spor, skaber forandring og udvikler os”.
Skolens værdier er: ”
Gejst, Læring, Fællesskab”, og læringsmiljøet på Strib Skole er kendetegnet ved, at der er udfordringer til alle - skoledagen har variation og sammenhæng - alle deltager og har værdi for fællesskabet – og i undervisningen har vi blandt andet fokus på deltagelsesmuligheder for alle, udeskole og elevinddragelse.
Læs mere om skolen på
www.stribskole.aula.dkHar du spørgsmål vedr. stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skolens ledelse, ligesom du er velkommen til at aftale et besøg:
Alle henvendelser behandles med fuld diskretion. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 39.
Ansøgningen sendes elektronisk. Ansøgningsfrist d. 21/9 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk