Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Pædagog/Klubmedarbejder - 21 timer ved Middelfart Ungdomsskole

Middelfart Ungdomsskoles Junior- og Ungdomsklubber søger en klubmedarbejder til en fast stilling på 21 timer om ugen.

Kan du lide børn og unge - og har du lyst til at prøve dig selv af i det pædagogiske felt i klubverden og vil bidrage med en masse fede aktiviteter for og med børn og unge, så kan du være den vi mangler!

Middelfart Ungdomsskole har 7 juniorklubber og 5 ungdomsklubber for børn og unge i alderen 9 -18 år. I klubberne mødes børn og unge i deres fritid, og vi vægter derfor et alsidigt aktivitetsprogram og børne- og ungeinvolvering højt. Klubberne skaber rammerne for daglige aktiviteter og fælles oplevelser, så alle oplever at være en del af et større fællesskab.
Klubberne er placeret i Strib, Brenderup, Ejby, Middelfart, Gelsted, Nr. Aaby og Fjelsted-Harndrup.
Den ledige stilling er med tilknytning til klubberne i Ejby og Gelsted, fordelt på både Juniorklub og Ungdomsklub. Klubberne har hver dag forskellige aktiviteter og andre fede events, hvor du vil være med til at sætte et præg på disse.
Juniorklubben er for børn fra 4. til 6. klasse og den har åbent mandag-torsdag fra kl. ca. 13.30-16.45. Ungdomsklubberne holder åbent mandag til torsdag fra 18.30-21.00. Vi tilbyder aktiviteter med det store fællesskab som mål, og aktiviteter som både børn og unge har indflydelse på.

Som klubmedarbejder er du rollemodel og møder børn, unge og forældre anerkendende og i øjenhøjde. Du vil desuden komme til at indgå i tværfagligt samarbejde, da dette vægtes højt i Middelfart Kommune.

Vi søger en medarbejder, der:
• er bevidst om egne værdier men er loyal overfor vores værdier, regler og rammer
• har et stort engagement og kan skabe positive relationer til børn og unge
• deltager og planlægger aktiviteter for og sammen med børn. Brænder for krea, boldspil, hækling eller andet som kan fange børnenes interesse
• udviser respekt for det eksisterende, men samtidig vil komme med nye idéer, ser muligheder frem for begrænsninger
• er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
• er stabil
• har kørekort

I stillingen er der fredags arrangementer, forældre kaffe, sommer aktiviteter i uge 27 og 42 og pædagogiske uge i uge 32.
Der vil være mulighed for at kunne deltage i andre af Ungdomsskolens tilbud i løbet af året og på den måde få ekstra timer.
Vi ser gerne, om muligt, at du har besøgt klubben, inden du sender din ansøgning.

Yderligere oplysninger:
arbejdstiden er fordelt mellem formiddage, eftermiddage og aftener. Der kan forekomme enkelte arrangementer i weekender.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristina Hundahl på tlf. 61125386.
Ansøgningsfrist mandag 9. juni 2025. klokken 23.59. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.
Tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest muligt derefter.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk