Da vi aktuelt har to kolleger fra vores Sygedagpengeteam, der går på barsel i juni måned søger vi to barselsvikarer 37 timer om ugen.
Vi søger yderligere en ny kollega til vores Sygedagpengeteam i en tidsbegrænset stilling. Årsagen er at vi aktuelt er i gang med at foretage organisationsændringer, hvor vi fusioner vores ydelsesområde med tidlig indsats, hvor tre af vores sagsbehandler i sygedagpengeteamet får nye funktioner, hvorfor vi kommer til at mangle en kollega i sygedagpengeteamet.
I Sygedagpengeteamet har vi fokus på en tidlig og målrettet fastholdelsesindsats for borgere, som er sygemeldte fra deres arbejdsplads. Vi arbejder på at etablere et godt og tidligt samarbejde med borger og arbejdsgiver for at lave en effektiv og bæredygtig fastholdelsesplan. Vi vægter den virksomhedsrettede opfølgning højt, og du skal derfor være indstillet på, at nogle af vores opfølgningssamtaler foregår på de berørte virksomheder, hvor fokus er at få tilrettelagt en succesfuld tilbagevenden til jobbet.
For borgere der ikke har et fast job at vende tilbage til, har vi ligeledes fokus på en tidlig indsats og en tydelig virksomhedsrettet tilgang. Her har vi et tæt samarbejde med vores virksomhedskonsulenter, og vores kolleger fra Dagpengeteamet.
Du vil indgå i et team med 11 andre beskæftigelsesrådgivere, der varetager sagsbehandlingen i borgernes sygedagpengeforløb, og du vil få et tæt samarbejde med kolleger fra Tidlig Indsats.
Vi er ambitiøse og vægter faglig kvalitet højt. Vi gør os umage i kontakten med borgere og virksomheder, hvor vi stræber efter det gode møde. Vi tror på, at vi via inddragelse, professionalisme, gode samarbejder, koordination, vedholdenhed og fokus på borgerens ressourcer og muligheder kan hjælpe borgere til at blive en del af arbejdsmarkedet. Vi mener, at tilknytning til arbejdsmarkedet er lig med selvbestemmelse og livskvalitet og at den bedste inklusion til arbejdsmarkedet foregår på arbejdsmarkedet.
Vi er en udviklingsorienteret afdeling, som arbejder dedikeret på at støtte borgere til at stille sig til rådighed for job/arbejdsmarkedet. Vi arbejder med spændende indsatser, og vi vil skabe gode resultater til gavn for vores borgere og virksomheder. Vi har aktuelt igangsat justeringer i vores organisering med fokus på at minimere sagsbehandlerskift, herunder sikre en bredere faglighed og større samarbejde om vores kerneopgave.
Vi har faglige koordinatorer i vores afdeling, der står til rådighed for faglig sparring og udvikling i dagligdagen.
Vi lægger vægt på at du:
- Har en relevant uddannelse – det vil sige som socialrådgiver eller socialformidler.
- Har erfaring med målgruppen sygedagpenge og generelt kendskab til relevant lovgivning.
- Er stærk i dialogen med borgeren, kan sætte tydelige rammer og er dygtig til at forventningsafstemme.
- Har et stærkt fokus på at støtte målgruppen tilbage til arbejdsmarkedet.
- Evner at skabe og bevare en professionel tilgang til borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.
- Trives i at arbejde med myndighedsarbejde og med deadlines.
- Er velformuleret og har et højt skriftligt niveau.
- Trives i arbejdet med et bredt juridisk fokus.
- Har teoretisk viden og praktisk erfaring med at arbejde progressionsorienteret i tæt samarbejde med borgeren.
- Er i stand til at holde målet for øje, også i perioder hvor fremskridtene kan være små.
- Har erfaring og evnen til at holde struktur i en travl arbejdsdag med mange bolde i luften.
- Trives med og kan omstille dig til forskellige typer opgaver.
- Er en teamplayer, der er villig til at give og modtage kollegial feedback.
- Er indstillet på at arbejde i et jobcenter med et højt ambitionsniveau, hvor der forventes synlige resultater af indsatsen.
- Har datadisciplin og evner at skabe overblik over egne opgaver.
Dine arbejdsopgaver:
- Tidlig indsats samt løbende og intensiv opfølgning med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
- Opfølgning på virksomheder med den sygemeldte og dennes arbejdsgiver.
- Afholdelse af rundbordssamtaler med praktiserende læger og andre relevante samarbejdspartnere.
- Iværksættelse og opfølgning af relevante indsatser, herunder vores digitale tilbudsplatform CANDENO.
- Udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og udarbejdelse af indstillinger.
- Koordinering af indsatsen i tæt samarbejde med kollegaer fra øvrige forvaltninger, samt eksterne interessenter.
- Opfølgning af lønnede timer og virksomhedspraktikker i et tæt samarbejde med jobkonsulenter.
- Udredning af helbredsoplysninger.
Vi tilbyder:
- Et spændende job hvor du kan være med til at udvikle form og indhold, så de understøtter borgerens vej tilbage mod hel eller delvis selvforsørgelse.
- Støttende, motiverede og fagligt nysgerrige kolleger, som sætter pris på et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
- Løbende fokus på faglig udvikling.
- Mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstilrettelæggelse baseret på tillid.
- Mulighed for faglige drøftelser/refleksion og støtte i teamet via løbende sagsmøder.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder Lejla Delic på tlf. 29 65 73 28 eller mail
Lejla.delic@middelfart.dk.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Ansøgningsfrist:
Torsdag den 5. juni 2025
Samtaler forventes afholdt
Onsdag den 11. juni 2025
Tiltrædelse:
1. juli 2025 eller snarest derefter
Arbejdssted:
Job- og Vækstcenter
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Leder: Lejla Delic
Tlf. 29 65 73 28
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk