Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Barselsvikariat psykolog til UngeLiv, Middelfart Kommune

Barselsvikariat psykolog til UngeLiv, Middelfart Kommune
Familie og Forebyggelsesafdelingen søger en psykolog til UngeLiv, som er vores forebyggende lettilgængelige tilbud til psykisk sårbare unge i alderen 12 til 25 år.

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentligt fra den 1. august 2025 til den 31. juli 2026. Du kommer til at indgå i et team, som udover dig består af en pædagog og en psykolog, som sammen med netværk og tværfaglige samarbejdspartnere hjælper de unge på vej.

Alle i teamet varetager samme opgaver, som består af rådgivning, behandlingssamtaler og koordinering med skole, forældre og andre kommunale aktører. Som psykolog i UngeLiv har du derfor en udkørende og selvtilrettelæggende funktion med mange samarbejdsflader. Du ser ikke nødvendigvis dine nærmeste kollegaer dagligt, men der er altid mulighed for telefonisk sparring.

Formålet med UngeLiv er at bidrage til, at psykisk sårbare unge modtager hjælp på den mindst indgribende måde og i et sammenhængende forløb.

Målsætningen er at de bevarer tilknytningen til hverdagslivet med skole, fritidsinteresser, familie, uddannelse og arbejde.

Målgruppen er unge, som udviser tegn på sårbarhed. Det kan være:
  • Nedsat evne til at fastholdes i skole og uddannelse
  • Trækker sig fra sociale netværk/ensomhed
  • Selvskade og/eller selvmordstanker
  • Lettere udfordringer i familien
  • Nedtrykthed/lettere depressive tanker og nedsat energi
  • Begyndende angstudfordringer
  • Tvivl om køn og identitet
  • Andre tegn på begyndende psykisk mistrivsel eller sygdom

Opgaven i UngeLiv består af følgende elementer:
  • 1-5 rådgivningssamtaler og afdækning
  • Behandlings-/ og samtaleforløb for unge
  • Gruppeforløb for unge
  • Selvstændig koordinering med interne og eksterne aktører omkring den unge
Vi kan tilbyde dig:
 
  • Et arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar
  • Et tæt kollegialt fællesskab, hvor vi vægter humor og ærlighed højt
  • Høj faglighed og fokus på etik og ordentlighed
  • En dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads
  • Autorisationsgivende ekstern supervision i gruppe
  • Fleksible arbejdstider og metodefrihed indenfor evidensbaserede tilgange
Vi søger en kollega, der:
  • Er uddannet cand.psych.
  • Har erfaring med samtaler med psykisk sårbare unge
  • Kan arbejde inddragende, motiverende og anerkendende og kan skabe kontakt og tillid
  • Erfaring med terapeutisk arbejde er en fordel
  • Kan selvtilrettelægge og tør og kan arbejde selvstændigt
  • Lægger vægt på samarbejde både internt og eksternt
  • Har erfaring med, lyst og mod til at tænke kreativt i behandlingen.
  • Bidrager med humor og åbenhed - også når vi udfordres fagligt
Organisatorisk vil du høre under Familie og Forebyggelse i BUF med ansættelse ved Teamleder Lone Munk i Ungehuset. UngeLiv er delvist matrikelløst og kan komme til de unge, der hvor de er, men har også lokaler på KulturØen i Middelfart. Vi har et ugentligt personalemøde, men ser ikke nødvendigvis hinanden fysisk i løbet af ugen udover det.

Du vil i stillingen have et tæt samarbejde med fagpersoner og netværk omkring de unge, når der er brug for det.

Den overordnede vision i BUF er ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger” https://middelfart.dk/familie/fra-middelfartbarn-til-verdensborger

Har ovenstående fanget din interesse og vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Teamleder Ungehuset Lone Munk tlf. 20180124
Psykolog UngeLiv Laura Broen Lundtoft tlf. 51778531

Løn og ansættelsesforhold:
Efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet straffeattest og børneattest.

Ansøgningsfrist:
Onsdag den 4. juni.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk