Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Ny kollega til Ydelsesteamet i Job- og vækstcentret Middelfart søges pr. 1. juni 2025 eller snarest derefter. Ydelsesteamet søger ligeledes en barselsvikar pr. 1. august 2025

Grundet mange opgaver i forbindelse med reform af kontanthjælpssystemet mangler vi en kollega til vores Ydelsesteam i Borgerservice. Der er tale om en fast stilling fra den 1. juni 2025 eller snarest derefter. Ydelsesteamet søger ligeledes en barselsvikar pr. 1. august 2025. Ydelsesteamet består af 5 medarbejdere samt en koordinator. Som medarbejder i ydelsesteamet vil du få en bred kontaktflade i huset, og du bliver en del af et godt sammenhold og en kultur, der fokuserer på kvalitet i opgaveløsningen og god borgerbetjening.

Så har du mod på nye udfordringer i et travlt team, hvor både struktur, systematik, dialog og omstillingsparathed er en vigtig tilgang til arbejdet, opfordrer vi dig til at søge stillingen som vores kommende kollega.

Arbejdet består af:

  • Behandling af ansøgninger om kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, enkeltydelser m.m. efter aktivloven
  • Administrative opgaver i form af beregning, udbetaling, indberetning af ydelser m.v.
  • Råd, vejledning og kontakt til borgere
  • Tværfagligt samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartner
  • Diverse ad hoc-opgaver.
Det er vigtigt at du har kendskab til ovenstående områder. Det er ligeledes væsentligt, at du kan være professionel og empatisk i mødet med mennesker, der kan være under pres. Du skal være god til at administrere din tid og holde hovedet koldt, når tingene går stærkt.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling og et barselsvikariat på 37 timer ugentligt
  • En arbejdsplads i udvikling
  • Ordentlige og engagerede kollegaer
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde
  • Gode muligheder for faglig sparring.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har relevant uddannelse og erfaring for en lignende funktion
  • Lyst til kontakt med borgere
  • Er villig til at indgå i et team, hvor god service af borger, kollegaer og samarbejdspartner er et væsentligt element i en travl hverdag
  • Er god til at strukturere din arbejdsdag og tager det med godt humør, hvis der sker uventede ændringer bl.a. ved opgaveløsningen
  • At du kan arbejde selvstændigt og samtidig god til at teamsamarbejde, for at indfri et fælles mål
  • Er indstillet på at arbejde i et jobcenter med et højt ambitionsniveau, hvor der forventes synlige resultater af indsatsen
  • Interesse for at sætte dig ind i og arbejde ud fra gældende lovgivning
  • Flair for IT på brugerniveau.

Yderligere oplysninger:

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Arbejdsstedet er på Rådhuset, Nytorv 9, 5500 Middelfart.

Nysgerrig efter yderligere oplysninger? Så er du velkommen til at kontakte leder Mette Schmidt tlf. 30 52 63 81 eller Morten Olsen tlf. 20 56 28 76.

Vi skal have din ansøgning vedlagt relevante oplysninger senest søndag den 25. maj 2025.

Samtaler til stillingerne forventes afholdt onsdag den 28. maj 2025.


Vi foretrækker, at du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk