Middelfart Musikskole søger en klaverlærer med relevant uddannelse og erfaring til en 20% stilling (7,4/37) med tiltrædelse den 1. august 2025.
Den profil vi søger har en rytmisk baggrund. Vi oplever, at vores elevgruppe bliver yngre og yngre. Vi forventer derfor, at du har kompetencer til at undervise klaverelever fra 5-6 år.
Stillingen indeholder soloelever, holdelever (1. årselever), potentielt også talentelever.
Undervisningen i denne stilling er pt. fordelt på torsdage på hhv. Baaring Skole og Hyllehøjskolen i Middelfart. Stillingen kræver derfor at ansøger har bil.
Middelfart Musikskole er en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel. Vi er beliggende i den gamle bydel i Middelfart. Skolen er derudover decentral med undervisning på 12 af kommunens skoler. Vi har ca. 390 instrumental-elever fordelt på 22 lærere, der arbejder godt sammen om skolens udvikling, fælles elever og projekter. Du får 4 kollegaer i klaverfaggruppen.
Middelfart Musikskole er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau af årligt tilbagevendende projekter, talentlinje, et udbredt samarbejde med folkeskolerne og en fasttømret sammenspilstradition.
Vi har et stadigt fokus på at tilbyde vores elever en rød tråd med sammenspilsmuligheder, muligheder for projektforløb og deltagelse i skolens mange årlige aktiviteter, projekter, musical og koncerter. Derudover arbejder vi i disse år på at tilbyde vores elever andre undervisningsformer end de ugentlige. Undervisningsformer hvor fællesskabet har en fremtrædende plads.
Der er mulighed for fremadrettet at være med til aktivt at udforme stillingen alt efter ansøgers kompetencer. Dette kunne også være at indgå i vores partnerskabsaftaler med Middelfart Kommunes folkeskoler.
Tiltrædelse 1. august 2025.
Ansøgningsfrist
mandag d. 26. maj 2025.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført om eftermiddagen tirsdag d. 17. juni 2025.
Løn og ansættelsesvilkår
efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Aften og weekendarbejde må påregnes.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.
Yderligere oplysninger
ved henvendelse til Musikskoleleder Morten Andersen på telefon 29 40 17 83.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk