Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Studentermedhjælper til Naturpark Lillebælt

Er du interesseret i et studiejob, hvor du får brugt din faglighed og opbygger et bredt netværk? Og hvor du vil være med til at løse vigtige opgaver med fokus på naturen omkring Lillebælt? Så ser vi frem til at høre fra dig.

Hvem er vi?
Naturpark Lillebælt er en af Danmarks største naturparker forankret under Friluftsrådet, og vi er et samarbejde mellem Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner. Vi arbejder for et bedre havmiljø i Lillebælt og en natur i balance omkring Lillebælt. Det gør vi både med konkrete tiltag i havet, forskning, formidling samt igennem samarbejder med en lang række eksterne aktører.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi søger en studerende med interesse for naturen og for kommunikation og formidling. Vi kan tilbyde dig et spændende studiejob, hvor du vil få mange selvstændige opgaver i naturparkens brede opgaveportefølje. Eksempler på opgaver:

- Deltage i og afvikle diverse ture og events for borgere og gæster i naturparken
- Hjælpe med brugerundersøgelser og adfærdsanalyser for parkens brugere
- Understøtte vores kommunikationskonsulent med at finde de gode historier og med opslag på sociale medier
- Redigering af hjemmeside
- Understøtte sekretariatet med diverse administrative opgaver
- Skrive tekster til diverse materialer, herunder hjemmeside, kogebog med mere

Hvem er du?
Du kan være studerende inden for de naturvidenskabelige fag, medievidenskab eller journalistik, men det vigtigste er, at du er interesseret i et job, hvor du arbejder for en stor og vigtig aktør inden for natur og miljø i Danmark. Du ser et studiejob som en god mulighed for at skabe et netværk, og du har mod på mange forskellige opgaver – både bag computeren og ude blandt brugerne af Naturpark Lillebælt.

Det praktiske
Stillingen vil gennemsnitligt være 8 timer ugentligt. Der vil være en stor grad af frihed til selv at planlægge opgaverne. I 2025 sidder sekretariatet på Fredericia Rådhus, og i 2026 rykker vi til Middelfart Rådhus.

Du bliver formelt ansat i Middelfart Kommune. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Deadline for ansøgning er 1/6-2025.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte sekretariatschef Lars Seidelin på 23 46 43 84 eller lars.seidelin@middelfart.dk.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk