Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Kommunikationsmedarbejdere (4 timer om ugen)

Vil du være med til at skabe levende kommunikation og fællesskab for unge i Middelfart Kommune?
Brænder du for sociale medier, og vil du være med til at forme en ny SOME-kanal for unge i Middelfart Kommune? Så har vi det perfekte job til dig! Vores vision er ung-til-ung kommunikation, derfor søger vi 2 kreative kommunikationsmedarbejdere.

Hvad er det for et job?
Som en del af vores kommunikationsteam bliver du ansat 4 timer om ugen til at:
  • Skabe spændende og relevant indhold til Facebook og Instagram for unge.
  • Arbejde med Reels og trends for at sikre maksimal synlighed.
  • Hjælpe med at opbygge en følgerbase ved at lave engagerende kampagner i opstartsperioden.
  • Dække begivenheder, fritidsaktiviteter og events for unge – og få det til at leve online.
  • Du vil også være med til at skabe indhold, der leder unge til vores nye hjemmeside, hvor de kan finde alt fra fællesskaber og events til information om job og uddannelse.
Hvem er du?
  • Du kan lide at arbejde kreativt og kender Instagram og Facebook rigtigt godt.
  • Du har erfaring med at lave Reels og ved, hvordan du skaber indhold, der fanger.
  • Du er idérig og kan tænke i øjenhøjde med unge.
  • Du kan tage ansvar og arbejde med frie rammer.
  • Du skal være tydelig afsender og vært for platformens indhold.
  • Du er en fordel, hvis du har kørekort til personbil (B).
Hvad tilbyder vi?
  • En unik chance for at forme kommunikationen for, om og med unge i Middelfart Kommune.
  • Frihed til at eksperimentere med idéer og udtryk.
  • Sparring med kommunikationsteamet, som også hjælper med at strukturere opgaverne.
  • Du får kendskab til de juridiske retningslinjer, herunder GDPR og ophavsret.
  • I jobbet udvikler du kompetencer, der er værdifulde for fremtidige jobs – du får også praktisk erfaring, som styrker din karriere.
  • En sjov og fleksibel arbejdsdag, hvor din kreativitet er i centrum.
Vil du være med?
Send os en kort skriftlig ansøgning, gerne med en video på højest et minut, hvor du fortæller, hvorfor netop du er den rette til jobbet – og gerne med eksempler på indhold, du har lavet.

Ansøgningsfrist: 9. april 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk