Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Studentermedhjælper i HR- & Arbejdsmiljøteamet og Ledelsessekretariat

Trives du med stor variation i arbejdsopgaver og deadlines? Vil du opnå praktisk erfaring med at understøtte kommunens HR- og Arbejdsmiljøteam og Ledelsessekretariat? Og vil du være del af et godt kollegaskab med en uformel omgangstone?

Vi søger en dygtig studentermedhjælper, der op til 10 timer om ugen vil hjælpe os med de mange spændende opgaver, vi har i vores hverdag.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
 
  • Support og vejledning til brugere af vores jobportal, kursusadministrationssystem og survey-program
  • Planlægning og hjælp til afvikling af interne og eksterne arrangementer
  • Journalisering og arkivering
  • Ad hoc bidrage til analyser, datahåndtering
  • Udføre forskellige ad hoc-opgaver efter behov
  • Bistå med praktiske opgaver før byrådsmøder (mandage) og lignende.

For at vi sammen kan lykkes med opgaverne er det optimalt for dig og os, at du:
 
  • Er i gang med uddannelsen indenfor administration, it eller lign.
  • Er kommunikativ stærk i både tale og skrift
  • Kan tage ansvar for opgaver
  • Er struktureret, omhyggelig og har blik for detaljer 
  • Er engageret og nysgerrig
  • Møder borgere, kollegaer og samarbejdspartnere med et smil

Vores arbejdsplads:
Du får kolleger fordelt på HR- og Arbejdsmiljøteam samt Ledelsessekretariat med forskellige baggrunde; konsulenter, jurister og sekretærer. Vi understøtter organisationen f.eks. med fagligt stærke ledelses- og beslutningsoplæg, god sekretariatsbetjening, kompetenceudvikling, arrangementer af politisk karakter og udvikling af vores kommune i samarbejde med det omgivende samfund.

Som en del af din opstart søger vi for god introduktion og oplæring i opgaver, så det bliver let for dig at blive en del af vores fællesskab. Du kan læse mere om Middelfart Kommune som arbejdsplads på job.middelfart.dk.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte HR- & Sekretariatschef Dorte-Pia Ravnsbæk på 27 82 13 99.

Ansøgningsfrist er d. 13/4.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk