Vi mangler personale til to faste stillinger på 37 timer og 3 årsvikariater på 37 timer og et barselsvikariat på 37 timer.
Drives du grundlæggende af at gøre en positiv forskel for mennesker? Brænder du for at bringe din faglighed i spil på et botilbud, hvor vores opgave bl.a. er at støtte og guide beboerne til selv- og medbestemmelse? Er du uddannet (social)pædagog eller social- og sundhedsassistent? Så kan du være en af de nye kollegaer, som vi lige nu søger til Center for Handicap Skovbakken.
(Hvis du har set flere stillingsopslag fra os på det seneste, så er den god nok… Vi er lige nu – som led i et kvalitetsprogram - i gang med at opnormere)Hvem er vi?Center for Handicap Skovbakken er et specialpædagogisk botilbud med 33 beboere fordelt i fire huse. Målgruppen er voksne mennesker i alderen 18-80 år, under SEL §105 / §85.
Fælles for borgerne er, at de alle har et varigt nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsniveau og høj grad af komorbiditet.
Vores borgere har varierende sproglige færdigheder, og nogle har behov for understøttende kommunikation. Nogle er kørestolsbrugere og benytter flere former for hjælpemidler, mens andre er mobile og har større grad af selvstændighed.
Alle har det til fælles, at deres behov er komplekse, og flere har dobbeltdiagnoser.
Om Skovbakken som arbejdsplads:Vi er pt. cirka 70 medarbejdere på Skovbakken. Som vores nye kollega træder du ind i et kollegafællesskab, hvor vi er mange fagligheder, der arbejder sammen. Vi er alle en del af det kvalitetsprogram, der er sat i værk for Skovbakken.
Programmet fokuserer på både den sundhedsfaglige- og den socialfaglige indsats. På at sikre en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, psykologisk tryghed og gode muligheder for faglig udvikling. Dette så vi lever op til Social- og Sundhedsområdets samlede strategi om at sætte ”Borgeren først” (
se vores strategitegning her)
Opgaver og ansvarsområder:Vi søger lige nu social og sundhedsassistenter og pædagoger. Som medarbejder på Skovbakken skal du – med udgangspunkt i netop din faglighed:
- Understøtte borgernes udvikling og trivsel gennem individuel støtte, pædagogiske aktiviteter, sundhedsfagligt fokus og en struktureret dagligdag.
- Arbejde med, og implementere, indsatsplaner i VUM 2.0 i Nexus i samarbejde med beboerne og kollegaer
- Indgå i tæt samarbejde med vores sygeplejefaglige medarbejdere omkring medicinhåndtering, kompetenceoplæring samt sikring af systematisk journalføring i Nexus.
- Tilrettelægge og facilitere pædagogiske aktiviteter i grupper, individuelt og på hjemmedage
- Arbejde aktivt med borgernes autonomi, selv- og medbestemmelse
- Bidrage til et positivt og inkluderende miljø, hvor borgernes ressourcer og potentialer understøttes via kontaktpersonsordning og forældre/pårørende samarbejde
- Samarbejde tæt med andre faggrupper og interne/eksterne samarbejdspartnere og myndighed
Dine kvalifikationer:Vi søger kollegaer der…
- Er uddannede pædagoger eller social- og sundhedsassistenter
- Har erfaring fra arbejde inden for det specialiserede socialområde
- Har kendskab til relevant lovgivning og metoder inden for pædagogisk og/eller sundhedsfagligt arbejde
- Evner til at arbejde selvstændigt såvel som tværfagligt
- Bidrager til og tager medansvar for den gode kommunikation og det gode samarbejde
- Har let til smil, er rummelige og anerkendende og som vil bidrage til et godt arbejdsfællesskab
- Kørekort er et krav og egen bil til rådighed, da der ikke er offentlig transport til Skovbakken.
Du har mulighed for at kontakte Skovbakkens afdelingsleder Birgitte Pallesen på tlf.: 21 52 81 57.
Der afholdes løbende samtaler og seneste frist for at søge er d. 16. februar 2025 – så vent ikke med at sende din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk