Klubberne i Middelfart arbejder ud fra kommunens vision på børne- og ungeområdet:
Fra Middelfartbarn til Verdensborger, hvor missionen er at gøre det enkelte barn til verdensmester i eget liv, således der opleves en meningsfuld hverdag med udvikling og trivsel for den enkelte. Her kan klubberne og klubbernes personale spille en stor rolle og skabe det rum, hvor man kan øve sig i det sociale samspil med andre børn, og med personale, der kan støtte og guide det enkelte barn i skabelsen af egen identitet.
Vi søger tilkaldevikarer, der kan træde til med ofte kort varsel, som kan og vil bidrage til at sikre stabilitet i klubben, når det faste personale har fravær. Vi søger primært vikarer til vores juniorklubber, hvor arbejdstiden er i tidsrummet kl.13.00-17.00. Det er afgørende at du har mulighed for at være til stede i hele åbningstiden. Timerne i juniorklubben vil muligvis kunne suppleres med timer i vores aften og/eller fritidstilbud.
Middelfart Ungdomsskole er kendetegnet ved bl.a.:- Vision: Ungdomsskolen vil skabe frirum, læring og udvikling for alle unge i Middelfart Kommune.
- Menneskesyn: Alle mennesker handler efter de bedste hensigter og intentioner.
- Værdi: Gennem dialog, handling samt i relationen udviser vi ordentlighed over for de unge, samarbejdspartnere, kollegaer og os selv.
Kan du se dig selv i et job i Ungdomsskolen, så send os en ansøgning. Angiv gerne i ansøgningen, hvis der er klubber, hvor du har et særligt ønske om at blive tilknyttet. Der afholdes løbende samtaler og tiltrædelse er hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesforhold iht. ”Overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv”.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffe- og børneattest.
Ønsker du at høre mere om jobbet som tilkaldevikar eller om Ungdomsskolens klubtilbud, er du velkommen til at kontakte Klubkoordinator Gitte Egebo Sørensen på tlf. 21529116 eller klubkoordinator Gitte Hansen på tlf. 60255956.
Nærmere oplysninger om Ungdomsskolen og klubberne kan ses på
www.middelfart-ungdomsskole.dkBliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk