Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Er du (kommende) økonomi-ninja?

Middelfart Kommunes Rengøringsenhed er under stor udvikling, og vi søger derfor en administrativ studentermedhjælper til 10 timer / uge.

Hvad skal du lave?
  • Interne opkrævninger hos kommunens institutioner
  • Eksterne opkrævninger
  • Fakturering
  • Oprettelse af udgiftsbilag
  • Opkrævning af slutrengøring
  • Indberetning af løn engangsydelser
  • Lønsimuleringer
  • Ad hoc opgaver indenfor økonomi, administration og systemer

Hvem er du?
Vi stiller krav om at du:
  • Er under en relevant uddannelse indenfor administration/kontor/økonomi
  • Har flair og interesse for at arbejde i IT/økonomi systemer
  • Er god til at kommunikere på dansk – både mundtligt og skriftligt

Hvem er vi?
I Middelfart Kommune har vi samlet drift, administration, vedligeholdelse samt ny-og ombygning af alle kommunens bygninger i Ejendomscentret.
Ejendomscentret består af 125 medarbejdere fordelt på de forskellige funktioner.
Du bliver en del af Rengøringsenheden, som i dag består af 4 kollegaer.

Hvad kan vi tilbyde?
  • Et godt uformelt arbejdsmiljø med god stemning og respekt for hinanden
  • Gode kollegaer der brænder for deres arbejde, som vil sætte dig ind i opgaverne og som du vil kunne sparre med
  • En stærkt udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi har fokus på tværfagligt samarbejde og hvor vi ikke er bange for at udfordre os selv og prøve nyt
  • Selvstændigt ansvar
  • Base i Middelfart på Rådhuset, med mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale
Kort sagt: Vi tilbyder et spændende og varieret job i en travl og hektisk hverdag med stor grad af frihed under ansvar.

Hvad så nu?
Vi håber at ovenstående har vakt din interesse, og har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte leder af Rengøringsenheden Vibeke Justesen på 6020 5086. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Og ellers glæder vi os bare til at modtage din ansøgning, senest fredag d. 29. november 2024.
Vi holder samtaler onsdag den 4. december 2024 over hele dagen og torsdag den 5. december.

Det med småt
Din løn og andre vilkår forhandles i henhold til overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring. Tiltrædelse er d. 1. januar 2025, men gerne før hvis det er muligt.
Din arbejdsplads bliver i et af Danmarks mest bæredygtige rådhuse på Nytorv i Middelfart. Huset er indviet i 2017 og designet til tværgående samarbejde i åbne og lyse rammer.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk