Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

EUX-elev Social- og sundhedsassistentuddannelsen i Middelfart Kommune

Nu har du muligheden for at kombinere uddannelsen til Social- og sundhedsassistent med en gymnasial uddannelse.

Drømmer du om at gøre en forskel for andre mennesker?
Kan du se dig selv i en hverdag med stor variation og spændende opgaver indenfor social- og sundhedssektoren?
Motiveres du af at udføre et meningsfuldt job, hvor du bl.a. arbejder med mennesker, livskvalitet og sygdomsforebyggelse?
Og har du samtidig lyst til at tage en gymnasial uddannelse, så er en uddannelse som EUX Social- og Sundhedsassistent helt sikkert noget for dig!


Uddannelsen starter med et grundforløb 2 efterfulgt af et hovedforløb. Den varer i gennemsnit 4 år og 6 måneder. Startdato er 20.01.25.

Skoleperioderne foregår på social- og sundhedsskolen Fyn i Odense og oplæringsperioderne i kommunernes ældrepleje, psykiatri og på sygehuset/OUH.

Hvorfor vælge EUX?
 
  • Med en EUX får du både erhvervskompetencer og en studenterhue, hvilket åbner dørene til flere videregående uddannelser. Med en EUX har du stor fleksibilitet som færdiguddannet.
  • Med en EUX får du øget teoretisk viden, og fag på gymnasialt niveau. Det kan være med til at ruste dig endnu bedre til både dit kommende fag og arbejdsliv.
  • På EUX styrkes også især dine personlige kompetencer ift. selvstændighed og planlægning da uddannelsen balancerer imellem både de faglige og praktiske aspekter i en SOSU-uddannelse men også en masse fed teori.

Forventninger til ansøger
Du skal være motiveret for at tage en sundhedsfagliguddannelse. Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, kan reflektere over praksis og har lyst til at arbejde i et miljø, hvor ingen dage er ens. Du skal kunne tilgå opgaverne med positiv energi.

Vi tilbyder bl.a.:
Fuldtidsvejledere som følger dig gennem alle oplæringsperioder, og mentorer, som er tæt på dig i dagligdagen.
Adgangskravene til uddannelsen
Folkeskolens afgangseksamen eller tilsvarende med karakteren 2,0 i dansk og matematik.
Er du i tvivl, om du opfylder adgangskravene, har du mulighed for at kontakte Social- og sundhedsskolens uddannelsesvejleder.

I nedenstående link finder du en kort film, som beskriver hvordan det er at være elev i Middelfart Kommune:
https://www.skyfish.com/sh/bc50261d660404e8376b942d73a2e440d5e21c5f/3f6e056b/2072395/54917378

Straffeattest:
Ved ansættelse i Senior og Sundhed - Middelfart Kommune gør vi opmærksom på, at der vil blive indhentet offentlig straffeattest og i nogle tilfælde også en børneattest.

Løn:
Du får elevløn i både oplæring og skoleperioder.
Lønnen udgør ca. 14.000,00 kr. pr. mdr.

Hvis du er fyldt 25 år og har minimum et års relevant erhvervserfaring (pleje/omsorg af voksne) inden for de sidste 4 år, har du mulighed for at få voksenelevløn.
Denne udgør ca. 23. 000,00 kr. pr. mdr.

Arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge.

Elektronisk ansøgning:
Ansøgningsskemaet findes ved at trykke på ”send ansøgning”.

Til din ansøgning bedes du vedhæfte RKV (hvis du har en), CV, dokumentation i form af PDF-filer: for tidligere uddannelser, erhvervserfaringer og udtalelser. Herefter klikker du på ”send ansøgning”.

Ansøgningsfrist:
Vi indkalder til samtaler løbende, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen. Der kan gå op til 4 uger, før du bliver indkaldt til samtale.


Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål vedr. uddannelsen, er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Maja Barstad: maja.mariebarstad@middelfart.dk

Yderligere oplysninger findes på Middelfart Kommunes hjemmeside: https://middelfart.dk/job/job-i-kommunen/  eller på social- og sundhedsskolens hjemmeside: www.sosufyn.dk

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam”/”Uønsket post”.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk