Gå til sidens indhold

Langeland Kommune

Langeland Kommune

Gruppeleder til Hjemmeplejen Aften/Nat – Langeland


Drømmer du om et ledelsesrum, hvor du har albueplads til dine visioner, men ikke står alene? Hvor sparring, fælles retning og fælles ansvar er omdrejningspunktet? Og motiveres du af at skabe de bedste rammer for borgere, medarbejdere og kvaliteten i samarbejde med tværfaglige partnere?

Så kan du være den gruppeleder, vi leder efter til Hjemmeplejen Aften/Nat i Langeland Kommune.

Vi søger en ambitiøs leder, som vil stå i spidsen for en velfungerende gruppe med høj faglighed, stærkt sammenhold og et fælles fokus på at skabe den bedst mulige hverdag og livskvalitet for borgerne.

Om hjemmeplejen på Langeland

Hjemmeplejen Aften/Nat er en veletableret gruppe med 37 fastansatte samt et afløserteam på 14 engagerede medarbejdere. Mange har været en del af organisationen i mange år, og flere har fejret også jubilæum. Det giver en stærk kultur præget af erfaring, selvstændighed, hjælpsomhed og kollegial støtte.
Den udekørende hjemmepleje er organiseret i tre daggrupper – Nord, Midt og Syd – samt én samlet Aften/Nat-gruppe, som dækker hele øen. Som gruppeleder får du derfor ansvar for et område med stort fagligt spænd og mange samarbejdsflader.

En lærende organisation

Langeland Kommune prioriterer kompetenceudvikling højt. Der gennemføres løbende undervisnings- og udviklingsforløb for medarbejdere, både via eksterne undervisere og e-læring.

Der arbejdes systematisk med borgerkonferencer, faglig sparring og undervisning, og der er stor opmærksomhed på betydningen af tværfagligt samarbejde som forudsætning for kvalitet og sammenhæng i borgerforløbene.

Fælles erfaring – individuel ledelse

Vi tror på, at stærk ledelse udvikles i fællesskab.

Derfor indgår du i forskellige ledelsesfora på tværs af Ældre og Sundhed, hvor ledelsesfaglig udvikling, sparring og supervision er en naturlig del af hverdagen. Du bliver en del af et tæt ledelsesteam sammen med de øvrige gruppeledere, hjemmeplejelederen og lederen af sygeplejen.

Dine vigtigste opgaver

Stillingen spænder bredt mellem daglig ledelse, faglig udvikling og driftsansvar.
Du får blandt andet ansvar for:
  • Ledelse og udvikling af de tværfaglige udekørende teams
  • Nærværende personaleledelse og medarbejderudvikling
  • Rekruttering, onboarding og fastholdelse af medarbejdere
  • Drift og vagtplanlægning
  • Arbejdsmiljø, trivsel og sygefraværsindsatser
  • Kvalitet i dokumentation og opfølgning i KMD Nexus
  • Implementering af nye arbejdsgange, initiativer og lovgivning
  • Samarbejde med borgere, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • Fortsat udvikling af hjemmeplejen og det tværfaglige samarbejde

Vi søger dig, der

Har en sundhedsfaglig baggrund og motiveres af at skabe resultater gennem andre mennesker.

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra hjemmepleje, sygepleje, ældreområdet eller lignende områder samt erfaring med personaleledelse eller koordinerende funktioner.

Vi lægger især vægt på, at du:
  • Kan sætte retning og omsætte mål til praksis
  • Er tydelig, tillidsvækkende og nærværende i din ledelse
  • Har mod til at træffe beslutninger – også når de er svære
  • Ser styrken i fælles ledelse og tværfagligt samarbejde
  • Kan balancere drift, økonomi, kvalitet og medarbejdertrivsel
  • Arbejder strategisk uden at miste blikket for den daglige praksis
  • Skaber motivation gennem involvering, anerkendelse og klare forventninger

Vi tilbyder

En lederstilling med stor mulighed for indflydelse og udvikling.
Du bliver en del af en ledergruppe, der prioriterer fællesskab, sparring og støtte til hinanden. Samtidig får du adgang til supervision, lederudvikling og et stærkt fagligt netværk.

Derudover tilbyder vi:
  • Engagerede og loyale medarbejdere
  • Stor mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling
  • Et grundigt introduktionsforløb
  • Høj grad af fleksibilitet
  • Mulighed for at præge både egen hverdag og organisationens udvikling

Hvis stillingen besættes pr. 1. januar 2027, vil den nuværende gruppeleder kunne fungere som mentor i den første måned. Fokus vil være på introduktion til organisationen, de administrative systemer og de daglige arbejdsgange, så du får et solidt fundament til at udvikle din egen ledelsespraksis.

Løn og ansættelse

Stillingen er en fastansættelse, med tiltrædelse per 1. januar 2027.

Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Lønnen fastsættes efter individuel forhandling med udgangspunkt i relevant lederoverenskomst afhængigt af uddannelse.

Startlønnen i denne stilling forventes at ligge mellem 40.000-41.500 kr. om måneden (ekskl. pension).
Herudover vil der være mulighed for forhandling af individuelle tillæg baseret på relevante kompetencer og erfaringer.

Bemærk: Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 2. november 2026
1. samtalerunde: 10. november 2026
2. samtalerunde: 18. november 2026 – samtalen vil tage udgangspunkt i en case som du vil få fremsendt før samtale. 

Mellem første og anden samtale gennemføres en personprofiltest, som der skal afsættes et par timer til. 

Spørgsmål?

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Områdeleder Vicki Bay
Tlf. 21 59 19 64
E-mail: vibl@langelandkommune.dk

Gruppeleder Malinda Møllmann
Tlf. 21 55 52 25
E-mail: magiko@langelandkommune.dk 

Tillidsrepræsentant Mette Jakobsen
Tlf. 20346055
E-mail: mejako@langelandkommune.dk 

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.