Vi tilbyder en unik chance til en lærer der sætter børn, samarbejde, og sit fag højt.Stillingen er en 85% stilling – 32/37 timer ugentligt, og ønskes besat den 1. oktober 2026. Vi har lave klassekvotienter, og er et-sporet fra 0. til 6. klasse. De fag der i år ønskes besat, er mest dansk, og så lidt historie, H/D, Madkundskab, og matematik - både i indskoling og på mellemtrin.
Vi vægter ansøgere som besidder en stor mængde af livsglæde og godt humør, en vis mængde selvindsigt er ikke af vejen, og evnen til at mestre egen tid er et plus. Du er ikke fejlfri, men du er teamspiller. Det skal være tilladt at tage fejl - blot vi lærer af dem, og om nødvendigt italesætter dem.
Du har ambitioner på dit fags vegne, og ved at den gode læringssituation skabes af læreren. En lærer der har fokus på anerkendende relationer, differentieret undervisning, høj faglighed, klasseledelse, og det udviklende teamsamarbejde.
Du er et nærværende menneske der ved hvor vigtig relationen er. Vi på skolen er altid nysgerrige på andres kompetencer og holdninger, og vi leder altid efter den positive tilgangsvinkel. Vi skaber skole nedefra, i det ligeværdige møde mellem forældre, medarbejdere, elever, og ledelse. Vi ser på intention før resultat. Vi er anerkendende, og åbne i vores kommunikation. Alle har noget bidrage med, derfor lytter vi før vi handler, og når vi handler - skal det være synligt for alle.
Vi tilbyder til gengæld et sted som har et godt fundament, og som er i god udvikling. Både som skole hvor vi er stolte af det vi laver, og hvor vi kigger ind i en skoledag med åbne døre, tydelige projektdage, naturfag i øjenhøjde og en masse tværfaglighed - men også i samarbejdet med vores daginstitutionsdel Rævehøj.
I fællesskab er vi på vej til at blive en Landsbyordning, hvor vi kan være stolte af alt det vi laver sammen i hverdagen. Et Børneunivers hvor vi sætter trivsel, læring og udvikling over alt andet, og gør det i nært samarbejde med vores aktive forældre.
Du vil her hos os møde en dejlig arbejdsplads, med gode kolleger der altid bakker op, og hvor der i dit nye job er en høj grad af mening, nærvær og sparring.
Løn og ansættelse:
Stillingen er på 32 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Lønnen fastsættes efter individuel forhandling med udgangspunkt i Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne.
Startlønnen for en lærer i denne stilling forventes at ligge mellem 31.900-37.500 kr. om måneden (ekskl. pension), afhængigt at lønanciennitet.
Herudover vil der være mulighed for forhandling af individuelle tillæg baseret på relevante kompetencer.
Bemærk: Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Praktisk information:
- Deadline for ansøgning er den 14. august 2026.
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.
- Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2026.
Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Skoleleder Thomas Kjær Nielsen på:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.