Gå til sidens indhold

Langeland Kommune

Langeland Kommune

Social- og sundhedsassistent til Bofællesskabet Hine Bakkevej


Vil du være med til at gøre en forskel for andre mennesker og brænder du for dit arbejde? Så er der en spændende stilling klar til dig!

Bofællesskabet Hine Bakkevej, som er en afdeling af Bostederne på Langeland, søger en social- og sundhedsassistent på 30 timer ugentligt med mulighed for fuldtid. Stillingen er fast og ønskes besat per 1. maj 2026, eller snares derefter.
 

Hvem er vi?

Bofællesskabet Hine Bakkevej er et botilbud til voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er 8 beboere i selvstændigt beliggende lejligheder og et fælleshus med køkken-alrum, spiseafdeling, vaskeri og kontor.
Beboerne er aldersmæssigt mellem 20 og 70 år og har varierende grad af psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Beboerne vælger selv om de ønsker at være en del af det sociale fællesskab og om de vil have besøg af hinanden, pt. er der en sammensætning af beboere som er glade for at være en del af dette fællesskab.  
På Hine Bakkevej skal beboerne leve et så selvstændigt liv som muligt, ud fra deres individuelle præmisser.   

Medarbejdersammensætning består af pædagoger og en social- og sundhedsassistent. Der samarbejdes på tværs af faggrupper med fælles sigte på beboernes individuelle handleplaner og omsorg for den enkelte.

Vi lægger stor vægt på samarbejde og kollegial sparring, hvor fokus er muligheder frem for begrænsninger.
Det ledelsesmæssige fokus er, at alle er kompetente til at tage beslutninger i det daglige på baggrund af sund fornuft og det fælles syn på beboerne og værdierne.   
 

 Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i udvikling
  • En arbejdsplads hvor der er frihed under ansvar til at planlægge sin dag sammen med kollegaerne
  • Engagerede, fleksible og kompetente kollegaer, med fokus på at skabe de bedste rammer for beboerne
  • Et hus hvor der bor mange glade mennesker, som er med til at berige medarbejdernes hverdag. 
  • En blandet beboergruppe, som har individuelle behov i forhold til deres støtte/vejledning.
  • En afvekslende og meningsfyldt hverdag
  • Mulighed for at få indflydelse og medbestemmelse i de pædagogiske og sundhedsfaglige udviklingstiltag
  • Et fastholdelsestillæg som gives ud over den overenskomstmæssige løn
  • En arbejdsplan indeholdende både morgen- og aftenvagter
  • Weekendarbejde hver anden weekend
 

Vi søger en medarbejder som:

  • Er uddannet Social- og sundhedsassistent 
  • Er faglig velfunderet og kan omsætte fagligheden i praksis, gerne med erfaring i at arbejde rehabiliterende
  • Gerne har erfaring fra området og målgruppen
  • Gerne erfaring med neuropædagogik
  • Er en stabil og robust kollega, både fysisk og psykisk
  • Er humoristisk, energisk og omstillingsparat
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Kan planlægge og prioritere det daglige arbejde selvstændigt, da man er alene på vagt i de fleste vagter
  • Har gode skriftlige formuleringsevner og erfaring med IT på brugerniveau - erfaring med KMD Nexus er at fortrække
  • Er tryghedsskabende, anerkendende, troværdig og åben for nytænkning
  • Er omsorgsfuld med blik for den enkelte borgers behov 
  • Har kørekort
 

Løn og ansættelse:

Du vil blive ansat ved Bostederne i Langeland Kommune, med primær tilknytning til Bofællesskabet Hine Bakkevej.
Stillingen er på 30 timer om ugen, med mulighed for fuld tid.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.

Send ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og erfaring senest den 22. april 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 27. april 2026.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026, eller snarest derefter.
 

Yderligere information:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Leder af Bostederne Bonnie Lund Boisen på telefon 22 88 28 51, eller Koordinator Ann Christina Greve Jensen på telefon 30 71 39 77.

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.