Er du frisk og klar til udfordringer?
Har du lyst til at arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang, hvor vi tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og er du fleksibel?
- så er det lige dig vi står og mangler!
Vi tilbyder:
- Individuel introduktion og oplæring til Hjemmeplejen Gruppe Nord.
- Erfarne, dygtige kollegaer der ønsker samarbejde
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Et godt arbejdsmiljø samt godt sammenhold
- Medindflydelse på egen arbejdsplan / vagtplan
I perioden sommer 2024-2026:- Deltagelse i udviklingen og implementeringen af forløb fra Social og Boligstyrelsen om Værdig ældrepleje, hvor Hjemmeplejen på Langeland har modtaget 1,8mil.
- Deltage i fast planlagt faglig sparring, borgerkonference og undervisning fordelt på alle uger.
Vi forventer at du:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper.
- Kan indgå i et tværfagligt samarbejde og være medansvarlig i at udføre opgaver på et elementært og grundlæggende niveau hos borgere i stabile forløb.
- Er opsøgende ift. ny viden.
- Selvstændigt kan sige til og fra i forhold til opgaver, du endnu ikke er introduceret til.
- Kan anvende IT på brugerniveau.
- Er positiv og fleksibel.
- Er en god samarbejdspartner.
- Har humoristisk sans.
- Er stabil og ansvarlig i dit arbejde.
- Er god til at planlægge og koordinere det faglige arbejde.
- Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt.
- At du har uddannelserne "Rehabilitering som Arbejdsform" og "Medvirken til Rehabilitering" fra Social og Sundhedsskolens uddannelsesafdeling eller tilmeldes senest 3 måneder efter opstart.
- At du deltager i anden relevant efter- og videreuddannelse, som arbejdsgiver vurderer hensigtsmæssig i forbindelse med kompetenceudvikling og opgaveløsning.
Se funktionsbeskrivelse for Social og sundhedshjælpere
her. Hvem er vi:
Hjemmeplejen Gruppe Nord Langeland, har borgere fordelt fra Rudkøbing og op til Lohals.
Vi er en personalegruppe på godt 25 medarbejdere bestående af Social og sundhedshjælpere og Ufaglærte. Vi er uddannelsessted og modtager Social og sundhedshjælperelever i alle praktikker.
Vi er i tæt samarbejde med Social og sundhedsassistenter, sygeplejersker samt planlæggere, der er organiseret under en samlet enhed i sygeplejen.
Derudover har vi et tæt samarbejde med visitationen og hverdagsrehabiliterende terapeuter, der besøger gruppen ad hoc.
Hvordan gør vi:
Hjemmeplejen Gruppe Nord er bestående af to Teams; Team- Tullebølle / Tranekær der møder ind i Tullebølle, og Team-Lohals, møder ind i Lohals.
Som medarbejder er man primært tilknyttet ét af de to teams. Dog hjælper og understøtter de to teams gruppens samlede opgaver og ville indgå i at hjælpe på tværs i de to teams.
Til at lave vores kørelister bruger vi AI programmet Pondoo.
Som medarbejder skal du selv – i samarbejde med dine kollegaer – udarbejde din vagtplan.
Vagtplanlægningen foregår i Opus vagtplan Web, hvor du kan se, rediger og koordinere dine vagter sammen med resten af teamet.
Løn og ansættelse:
Stillingen er fast og på fuld tid, svarende til 37 timer om ugen.
Vagterne planlægges alle ugens dage i tidsrummet fra 7.00 – 15.30.
Der vil være arbejde hver anden weekend.
Dit indmødested vil være i Tullebølle.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.
Tiltrædelse den 1. maj 2026, eller hurtigst muligt derefter.
Send ansøgning vedlagt relevante bilag senest den 16. marts 2026.
Yderligere informationer:
Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til Gruppeleder fir Hjemmeplejen Gruppe Nord Lene Mølgaard Marcussen på tlf. 63 51 65 89.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.