Vil du, sammen med os, medvirke til udvikling af det gode børneliv i vores dagtilbud? Du har chancen i Dagtilbud Område Midt. Her søger vi pædagogisk koordinator til Dagplejen med tiltrædelse den 1. april 2025. Vi kan tilbyde dig et job med en ugentlig arbejdstid på 32 timer.
Dagplejen består i dag af ca. 50 børn og 16 dagplejere, som alle arbejder i eget hjem, fordelt fra Rudkøbing over Tullebølle til Bagenkop.
Dagplejen er en afdeling af Dagtilbud Område Midt og består udover dagplejen af vuggestue og børnehave. Du vil derfor komme til at indgå i et team med andre pædagogiske koordinatorer, en pædagogisk leder og områdeleder. Du vil særligt have et tæt samarbejde med morgenvisitatoren omkring børns gæsteplacering og medarbejderes ferieafvikling.
I Dagplejen tilstræber vi at have et højt fagligt niveau, hvor rammerne for inklusion og leg er bærende elementer i det daglige pædagogiske arbejde. I hverdagen bliver respektfulde børnefællesskaber, udvikling og trivsel et naturligt omdrejningspunkt.
Vi er optaget af at skabe inspirerende børnemiljøer, hvor omsorg, nærhed og tryghed er i fokus. En hverdag præget af genkendelige rutiner omkring leg inde og ude, samt planlagte pædagogiske aktiviteter. Dokumentation er et centralt krav, og i Langeland Kommune anvendes digitale dokumentationsværktøjer i Hjernen&Hjertet samt i KIDS.
Du vil som pædagogisk koordinator få meget ansvar og løse mange forskellige opgaver:
- Sikre at den pædagogiske linje dels fastholdes og dels udvikles
- Støtte og vejlede dagplejerne i hverdagen
- Administrative opgaver
- Tilsynsopgaver i både legestue og hos dagplejerne
- Varetagelse af morgentelefon og gæsteplacering ved morgenvisitators fravær
Derfor er det vigtigt, at du:
- Er uddannet pædagog og er nysgerrig på den narrative tænkning eller har viden herom
- Har erfaring med vejledning og rådgivning
- Er pædagogisk funderet i social inklusion med særlig vægt på respektfulde børnefællesskaber
- Er dialogorienteret i samarbejdet
- Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med både forældre, medarbejdere og ledelsesteam
- At du er smilende, tydelig og villig til selv at lære
Vi kan tilbyde:
- En forholdsvis lille, men fagligt stærk dagpleje
- Kompetente dagplejere med masser af gå-på-mod
- En engageret forældregruppe
- En spændende arbejdsplads med stor indflydelse på egne arbejdsopgaver
- Fagligt relevante udviklingsmuligheder
Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest. Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 10/2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk koordinator Anne Meyer Hansen (20 23 87 56) eller områdeleder Ole Goldschmidt (51 64 53 65).
Ta’ et kig på vores hjemmeside
https://dagtilbud-midt.aula.dk. Kan du se dig selv i denne stilling, og har du lyst, mod og faglige kvalifikationer, der matcher stillingen som pædagogisk koordinator -så modtager vi gerne din ansøgning.
Send digital ansøgning vedlagt relevante bilag, senest den 27. februar 2025.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.